Hos svineproducenten: Grisene skal lokkes til at spise noget mere

I TV SYDs serie om dyrlægerne i Møgeltønder besøger Kristen Vandel Jensen en svineproducent, hvor grisene ikke vil tage på i vægt.

Svineproducenten Charlotte har bedt dyrlæge Kristen Vandel Jensen om hjælp. Hendes smågrise vil nemlig ikke tage nok på i vægt. 

- Vi synes ikke, at de nye grise de tager nok på i vægt. De tager kun lige på, så de kan holde sig i live, siger Kristen Vandel Jensen.

quote

Det er dét, som det hele bliver målt på. Det er jo hastigheden af, hvad de kan tage på i vægt med så lidt foder som muligt. Det er jo en økonomiproduktionoptimering.

Kristen Vandel Jensen, dyrlæge, Møgeltønder

Charlotte er bekymret for sine smågrise, for de burde nemlig veje mere, end de gør nu. Hun har holdt godt øje med grisene og konkluderet, at der hverken er maveproblemer eller anden sygdom hos grisene. 

- Vi diskuterer stadig lidt det om vådfoderet, og hvordan vi får den bedste tilvækst. De er for magre, siger Charlotte. 

Kristen prøver at finde svar på, hvorfor grisene ikke vil tage nok på i vægt. Han kigger derfor nærmere på foderet.

Økonomien i svineproduktionen

Svineproducenten Charlotte siger, at grisene skal veje betydeligt mere, end de gør nu, fordi de kun lige spiser for at holde sig i live.

Dyrlægerne i TV SYD

  • TV SYD sender Dyrlægerne i Møgeltønder kl. 19.30 hver lørdag til og med marts. Første afsnit blev sendt lørdag den 1. februar, niende og sidste afsnit sendes lørdag den 28. marts.
  • I de ni afsnit følger vi dyrlægerne Lars Reggelsen Kjær og Kristen Vandel Jensen, som driver Møgeltønder Dyrehospital. Her bliver katte, hunde og sågar papegøjer behandlet, og samtidig får landsdelens landmænd besøg fra Møgeltønder, når deres dyr skal tilses eller behandles for diverse sygdomme og skavanker.
  • Afsnittene er optaget for ganske nylig. Optagelserne begyndte sidst i oktober, og de seneste er fra den 10. januar i år.

- Når de er et halvt år, skal de være slagteklar, og så skal de veje mellem 80 og 90 kilo. Det er dét, som det hele bliver målt på. Det er jo hastigheden af, hvad de kan tage på i vægt med så lidt foder som muligt. Det er en optimering af produktion og økonomi, siger Kristen Vandel Jensen, imens han kigger forundret op i loftet.

Kristen er nødt til at finde ud af, hvorfor grisene ikke vil spise nok til at tage på i vægt, og han vælger derfor at tage en usædvanlig metode i brug. Han mener, at de skal prøvesmage foderet. 

- Hvis grisene ikke vil æde det, så må man jo lige smage på det. Hvis vi har en dårlig fornemmelse, når vi smager på det, så vil grisene nok også have det, siger han.

Du kan se seneste afsnit af ”Dyrlægerne” her. Afsnittene sendes hver lørdag klokken 19.30 på TV SYD.