Kontroversiel EfB-træner ”skælder ud på forhånd og motiverer med frygt”, siger sportspsykolog

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den tidligere EfB-træners trænerstil er ikke atypisk, men den er umoderne, siger sportspsykolog, der har analyseret spillernes første møde med Peter Hyballa.

Blot to måneder efter, Peter Hyballa blev ansat som ny cheftræner i Esbjerg fB i maj, udtrykte flere af EfB-spillerne mistillid til den tysk-hollandske træner i et åbent brev

Spillerne berettede om både fysiske og verbale krænkelser fra Peter Hyballa.

Derefter fulgte en nærmest åben krig mellem spillerne, træneren og de amerikanske ejere, der sagde, at de spillere, der ikke brød sig om stilen, blot kunne forlade klubben.

Sagen endte dog med, at det var Peter Hyballa, der 11. august meldte sin afgang.

Det er blandt andet dén konflikt, som skildres i TV SYDs nye serie 'Esbjerg fB - Love it or leave it'.

Ny serie om EfB

I en ny dokumentarserie på TV SYD PLAY følger vi spillerne, ansatte og fans gennem en af de mest kaotiske og mindeværdige sæsoner i klubbens historie.

Serien 'Esbjerg fB - Love it or Leave it' handler om en hel bys forventninger til, at klubben skal rykke op i Superligaen med nye amerikanske ejere i ryggen. Historien blev dog en helt anden.

Du kan se serien på TV SYD PLAY. Serien kommer i 11 afsnit fordelt på tre udgivelsesdatoer (1/9, 8/9 og 15/9).

Men var der noget galt med træningsmiljøet under Peter Hyballa? Der findes ikke videodokumentation af den påståede psykiske og fysiske vold.

Men TV SYD var med, da spillerne første gang mødte Peter Hyballa 21. juni 2021 i omklædningsrummet under EfB's stadion.

Dét møde har TV SYD bedt sportspsykolog Kristoffer Henriksen om at analysere.

Hans analyse tager udelukkende udgangspunkt i et 20 minutter langt råbånd af hele mødet i omklædningsrummet. I toppen af artiklen er der et nedkog af det 20 minutter lange møde.

Det er lidt som at skælde ud på forhånd for noget, spillerne kunne finde på at gøre

Kristoffer Henriksen, professor på SDU med speciale i sportspsykologi

Intromøde, taktikmøde og opsang i én

Kristoffer Henriksen er professor på SDU med speciale i talentudvikling og sportspsykologi. 

Han har desuden mange års praktisk erfaring med atleter og trænere - blandt andet i Team Danmark.

Han mener, at mødet på én gang både er et intromøde, taktikmøde og en opsang.

- Det er lidt som at skælde ud på forhånd for noget, spillerne kunne finde på at gøre. Med det blik på et godt performance-miljø, som man har i dag, så virker det umoderne at motivere folk gennem pres og frygt og ved at være autoritær, siger han.

Han er ikke den første træner, jeg har mødt, som tænker sådan

Kristoffer Henriksen, professor på SDU med speciale i sportspsykologi

Da Peter Hyballa kommer ind i omklædningsrummet går han en runde, hvor han hilser på alle.

- Han stikker selv en løs og slatten næve frem, og det gør de så også. Og så kritiserer han dem for manglende entusiasme lige bagefter og siger, at det nok skal komme. Men hvad havde han forventet? Der sidder en flok spillere, der skal møde deres nye træner.

Kristoffer Henriksen - Blå Bog

Kristoffer er professor og forskningsleder i Learning and Talent in Sport (LETS) på Syddansk Universitet. Han var blandt de første i verden til at sætte talentudviklingsmiljøet på forskningsdagsordenen. Han har skrevet adskillige internationale videnskabelige artikler og en række danske bøger om talentudvikling og sportspsykologi.

Kristoffer Henriksen har i 12 år fungeret som sportspsykologisk konsulent i Team Danmark, hvor han hjulpet atleter og trænere med at præstere under pres, opbygge vinderkultur og integrere trivsel.

Han har desuden været sparringspartner for adskillige atleter, trænere og sportschefer.

Men han ser samtidig en engageret træner, der virker oprigtigt interesseret i at skabe selvtillid hos spillerne, men det sker på bekostning af trygheden.

- Jeg tror, det er intentionen at skabe en fællesskabsfølelse, men jeg oplever samtidig, at han prøver at skabe en form for angst for, at man ikke slår til.

Kristoffer Henriksen er professor på SDU med speciale i sportspsykologi og talentudvikling. Han har desuden mange års praktisk erfaring med atleter og trænere - blandt andet i Team Danmark.

- Jeg forestiller mig, at han er helt bevidst om det. Han må bare have en grundlæggende filosofi om, at den måde, man bringer det bedste frem i folk på, er ved at være ekstremt tydelig og appellere til deres frygt for at fejle. Den filosofi abonnerer jeg ikke på personligt. Men han er ikke den første træner, jeg har mødt, som tænker sådan.

Kasper Hjulmand (...) forstår, at der er nogle ressourcer i spillerne, som han kun får adgang til, hvis han viser interesse, omsorg og støtte

Kristoffer Henriksen, professor på SDU med speciale i sportspsykologi

Umoderne trænerstil

Han kalder - ud fra det 20 minutter lange møde - Peter Hyballas trænerstil for "umoderne".

- Der er en anden forventning blandt unge atleter om et træningsmiljø med psykologisk tryghed, hvor man bliver taget alvorligt og ikke bliver latterliggjort. Det er sådan, mennesker trives. Og når de trives, præsterer de bedst.

Under mødet siger Peter Hyballa flere gange, at hans dør er åben, og at han ikke gider at diskutere på træningsbanen. 

- Omvendt trives atleter ikke, hvis man som træner insisterer på, at man har alle svarene selv. Så på den måde, synes jeg, at det er en umoderne ledelsesstil. Selvom han siger, at spillerne gerne må komme med inputs, så forestiller jeg mig ikke, at det virkelig er det, han ønsker.

Kristoffer Henriksen fortæller, at vi i Danmark har en mere blød model, hvor magtdistancen mellem ledelse, trænere, spillere og ansatte ikke er så stor. Han fremhæver især herrelandsholdets fodboldtræner, Kasper Hjulmand.

- Kasper Hjulmand er en moderne træner, som forstår, at der er nogle ressourcer i spillerne, som han kun får adgang til, hvis han viser interesse, omsorg og støtte og ser dem som mere end bare fodboldspillere.

Nogle spillere trives faktisk godt med en træner, der er meget tydelig

Kristoffer Henriksen, professor på SDU med speciale i sportspsykologi

- Nogle trives godt med den trænerstil

 Kristoffer Henriksen kalder også Peter Hyballas stil for "autokratisk".

- Det er der ikke nødvendigvis noget i vejen med. Nogle spillere trives faktisk godt med en træner, der er meget tydelig, mens andre trives mindre godt med det. Selvom det ikke er min personlige præference, så har jeg oplevet en del trænere, der er lykkedes med en autokratisk distance.

Det, der bekymrer Kristoffer Henriksen, er, at Peter Hyballa virker uinteresseret i spillerne, selvom han forsøger at sætte nogle rammer for spillerne.

- Jeg ser en træner, som forsøger at etablere et sæt regler for samarbejdet, og det er en god idé. Men han er meget lidt involverende, når han signalerer, at ”det er mig, der bestemmer, og sådan kommer det til at være”.

Stjerner vokser ud af gode fællesskaber

Kristoffer Henriksen, professor på SDU med speciale i sportspsykologi

- I skal alle have to Ferrari'er

Kristoffer Henriksen ser en træner, der både taler om fællesskab og individualisme.

- Stjerner vokser ud af gode fællesskaber, og det taler han en smule ned ved at sige, at han anerkender, at det for mange af spillerne handler om dem selv. Men som træner vil man som oftest tale fællesskabsdelen lidt mere op, siger Kristoffer Henriksen.

- Hører ingen steder hjemme

Endelig forholder Kristoffer Henriksen sig også til spillernes påstande om fysisk og psykisk vold, selvom indholdet af beskyldningerne ikke fremgår af det 20 minutter lange møde.

- Man ser ikke grænseoverskridende adfærd på det her klip. Der er intet, der taler for, at afstraffelse skulle gøre folk ambitiøse eller kreative. Det får snarere folk til at holde kæft og passe sig selv. Hvis rygterne om fysisk og psykisk vold er rigtige, så hører det ingen steder hjemme i moderne idræt, siger Kristoffer Henriksen.

- Nogle gange bilder folk sig ind, at elitesport er nødt til at være hårdt, og man bliver nødt til at være hårdhudet. Men så er der nogen, der tager det skridtet videre og bruger det til at retfærdiggøre, at man har lov til at opføre sig på nogle måder, som man aldrig ville acceptere i det øvrige samfund.

TV SYD har forsøgt at få et interview med Peter Hyballa, men han har ikke ønsket at deltage.

Tema

EfB - Love it or Leave it

Kirken har en magt, de færreste kender til

Højen Kirke er ikke blot en kirke og en kirkegård. Kirken ejer også en stor del af lokalområdets jord, der blandt andet bruges til konventionelt landbrug. Foto: Knud Erik Christensen
Udgivet

Kirken ejer masser af landbrugsjord, og langt det meste dyrkes på konventionel vis. Regler står i vejen for grøn omstilling i kirken.

Du ved det nok ikke. Men når du kører forbi en mark, er der stor chance for, at den ligger på kirkens jord. Sådan har det været siden dengang, præster blev aflønnet med præstegårde og land. De sidste mange år har præstegårdene ikke selv dyrket jorden, men Folkekirken er Danmarks tredjestørste jordejer.

Langt det meste jord, cirka 8100 hektar, er bortforpagtet til landbrug. Kun 14 procent er økologisk drevet, mens kommunerne til sammenligning har 35 procent, og klimakampen banker på kirkedøren. For eksempel i Højen mellem Vejle og Kolding, hvor kirken råder over 24 hektar.

- Regeringens klimaplan har et mål om at få plantet 250.000 hektar skov. Så kirkens jord kan måske komme i spil til dét. Men der er nogle regler, som begrænser os i den grønne omstilling. For eksempel kan en landmand få tilskud, hvis han tager et stykke jord ud af drift, men det kan vi ikke få. Og vi har faktisk pligt til at få så mange penge ud af vores jord som muligt, siger Marcus Kring, som er formand for Højen Menighedsråd.

Marcus Kring er pensioneret landmand og formand for Højen Menighedsråd. Han forventer, at Folkekirkens jord bliver en del af planerne om at plante meget mere skov i Danmark.

Presset af lovforslag

Folkekirken taler nærmest aldrig med én stemme, og der er ingen samlet plan for den grønne omstilling. For det er ude i de enkelte menighedsråd, man tager beslutninger om jorden.

Men i 2020 blev Folkekirkens Grønne Omstilling stiftet for at sparke kirkens klimakamp i gang.

De færreste mennesker ved, at de virkelig kan gøre noget for klimaet, hvis de går ind i et menighedsråd

Jesper Rønn Kristiansen, som er projektleder i Folkekirkens Grønne Omstilling

- Der kom et lovforslag om, at al kirkens jord skulle være økologisk. Det fik Folkekirken til selv at lægge sig i selen for en grøn omstilling. De færreste mennesker ved, at de virkelig kan gøre noget for klimaet, hvis de går ind i et menighedsråd. Men nu har vi fået kortlagt al kirkens jord, så vi bedre kan vejlede menighedsrådene, og mange er nået langt med de grønne tiltag, siger Jesper Rønn Kristiansen, som er projektleder i Folkekirkens Grønne Omstilling.

Stort potentiale

Som stor jordbesidder sidder kirken på en stor magt. Projektlederen erkender, at kirken er bagud i klimakampen, når 86 procent af kirkens landbrugsjord dyrkes konventionelt. Men det giver omvendt et stort potentiale.

- De fleste andre anvendelser er bedre for klimaet og miljøet end konventionelt landbrug. For eksempel giver staten, styrelser og fonde støtte til skovrejsning og lavbundsprojekter. Og alene i 2023 blev der rejst 100 hektar skov på kirkelig jord, siger Jesper Rønn Kristiansen, som også nævner solceller og udskiftning af oliefyr som grønne veje frem.

Medlemmerne af menighedsrådene er i gennemsnit 68 år, så de er ikke vokset op med grøn omstilling. Men viljen er der, og der sker mange gode tiltag, siger Jesper Rønn Kristiansen, som er projektleder for Folkekirkens Grønne Omstilling.

Udover landbrugsjorden råder Folkekirken samlet over 2800 hektar skov - og cirka 5100 hektar kirkegårde, eng, kyst, veje, kirker, præstegårde og parkeringspladser.

Salg kan ikke betale sig

I Højen er halvdelen af jorden bortforpagtet til et konventionelt landbrug med malkekvæg og græsmarker. Resten rummer nærmest uberørt skov samt selve kirken, kirkegården og præstegården.

- Jeg synes, vi har en fin blanding, der både tager hensyn til biodiversitet og klima og til, at der stadig skal fremstilles nogle fødevarer i Danmark, siger Marcus Kring.

- Men giver det mening her i 2024, at kirken ejer land?

- Nej, det kan man godt diskutere, og det har vi også drøftet i menighedsrådet. Hvorfor skal kirken bruge tid på dét? Men nu får vi løbende penge ind til vores drift, og hvis vi sælger, må vi ikke selv beholde pengene. Så bliver pengene stående i stiftet. Så det gør vi ikke, siger Marcus Kring.

Der er menighedsrådsvalg den 17. september, så her er der mulighed for at præge kirkens klimakamp.

Overblik: Det ved vi om budgetkuppet på borgmester

M
Udgivet

Mandag kom Dansk Folkeparti, Socialistisk folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre med et budgetforlig, som de ikke involverede den konservative borgmester i. Her er, hvad vi ved om kuppet.

Mandag skulle partierne i Kolding byråd mødes for at diskutere høringssvar og forslag til budgetforliget for 2025.

Det troede Det konservative folkeparti i hvert fald, men blev mødt af et allerede indgået budgetforlig af de fire partier; uden kendskab eller involvering af de konservative.

Her er, hvad vi ved om dagens store skuffelse for Knud Erik Langhoff (C), borgmester i Kolding Kommune.

Det ved vi om budgetforliget i Kolding Kommune

1

Budgetforliget

Foto: Kim Gram, TV SYD

Indholdet af budgetforliget er endnu ukendt.

Der er dog enighed om forliget mellem Dansk Folkeparti, Socialistisk folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre.

Flere af disse partier har udtrykt ønske om at bruge penge på at fremme kommunen, mens Det konservative folkeparti prioriterer at afvikle gæld.

Borgmester Knud Erik Langhoff (C) har mandag ikke ønsket at udtale sig om budgetforliget til TV SYD.

2

Derfor gik forligspartierne udenom borgmesteren

Foto: Socialistisk Folkeparti

Årsagerne bag udeladelsen og anklagerne mod Knud Erik Langhoff og Det konservative folkeparti er forskellige for de fire partier.

Hovedbudskaberne er dog:

Dansk Folkeparti: Manglende indflydelse samt 'unødvendige nedskæringer'.

Socialistisk folkeparti: Brud på konstitueringsaftale om at holde skatter og afgifter i ro.

Socialdemokratiet: Politiske og prioriteringsmæssige uenigheder.

Venstre: Manglende initiativ til budgetsamtaler samt 'uambitiøse spareplaner'.

Du kan læse mere om stridens kerne og uenighederne i denne artikel.

3

Hvorfor er det usædvanligt at undlade borgmesteren og hvilke konsekvenser har det?

Foto: Pressebillede, VIVE

Kurt Houlberg, professor i statskundskab på VIVE med fokus på kommunalpolitik, fortæller om dagens begivenhed:

- Det er usædvanligt, fordi borgmesteren sædvanligvis sidder for bordenden i økonomiforhandlinger og dermed vil være med i budgetprocessen. Der kan gå mange år mellem at borgmesteren ikke er en del af budgetforliget.

At lave et budgetforlig uden borgmesteren kan også have skadelige virkninger på samarbejdet fremover.

- Det svækker borgmesteren og borgmesterens position som forhandler, når han ikke er en del af budgetforliget. Det stiller ham simpelthen svagere i det kommende år og i andre typer forhandlinger, siger Kurt Houlberg.

Du kan læse hele artiklen om, hvorfor et budgetforlig uden borgmesteren er usædvanligt og potentielt skadeligt for fremtidigt samarbejde her.

4

Sådan reagerer Det konservative folkeparti

Foto: Bo Nielsen

Borgmesteren Knud Erik Langhoff har ikke ønsket at udtale sig om dagens budgetforlig til TV SYD. Det har Freddy Christensen, der er byrådmedlem for partiet dog.

- Jeg er vildt skuffet over, at de ikke har taget os ind. Vi har ikke været så langt fra hinanden. Vi når ikke engang at holde vores møde klokken 14:00, inden de går ud og laver et budget udenom os.

- Politik er nok sådan, at alle kommer videre på et tidspunkt, og tiden læger alle sår. Men jeg synes ikke det har været en særlig køn proces i dag. Samarbejdet skal fortsætte på en eller anden måde, og vi vil det bedste for borgerne, lød det fra Freddy Christensen.

Du kan læse hele artiklen, hvor Freddy Christensen sætter ord på dagens budgetforlig udenom Knud Erik Langhoff og Det konservative folkeparti.

5

Venstre afviser ikke fremtidigt samarbejde med Det konservative folkeparti

Foto: Ole Møller, TV SYD

Trods Venstre gik udenom borgmesteren og hans parti ved budgetforliget, afviser Jakob Ville (V) ikke at samarbejde med Det konservative folkeparti efter næste valg.

- Jeg vil da rigtig gerne stå sammen med de konservative efter næste valg.

- Jeg kan ikke bare lægge mig i slipstrømmen af dem i fire år og vente på, der kommer valg. Jeg har noget på hjerte, jeg vil rigtig gerne noget med den her by, og det fik jeg mulighed for nu, lyder det fra Jakob Ville.

Du kan læse mere om Venstres lyst til et fremtidigt samarbejde med Det konservative folkeparti her.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com