Alle

Ekspedition Syd

Serie

4 sæsoner

Ekspedition Syd - Bedsted

Ekspedition Syd besøger i denne uge Bedsted, og turen starter hos Dorthes naturhelseklinik. Dorthe Andersen er handicappet, men alligevel lever hun for at hjælpe andre med alverdens sygdomme. Bedsted Rideskole er en af byens store samlingspunkter, hvor ung og gammel mødes for at ride en tur eller få undervisning. Der er også virksomhedsbesøg hos Belø VVS, som Svend Åge Jacobsen grundlagde for mere end fyrre år siden. Nu har sønnen overtaget, men Svend Aage er ansat og arbejder videre, selvom han har rundet 69. Sidste besøg i Bedsted er hos en af de ildsjæle, der er med til at få Bedsted til at køre rundt. Bent Thomsen er brandkaptajn, med i bestyrelsen på friskolen og instruktør på det lokale dilettantteater.

Ekspedition Syd - Gråsten

Ekspedition Syd er i denne uge kørt til Gråsten i Sønderjylland. Vi besøger Svend Aage Langendorff, den sidste skomager i byen, der med sine 83 år stadig går på arbejde hver eneste dag. Derefter går turen videre til Bente og Kenneth Sonnichsen, der i 22 år har stået bag gryderne på Alnor Kro i Gråsten. Men selvom det går godt for kroen, så driller helbredet og de vil gerne sælge deres livsværk. Det er dog svært at finde nogen, der har mod på at købe kroen. Ekspeditionen kommer også på virksomhedsbesøg. Graasten Salater A/S en af byens største arbejdspladser, og her har mange af medarbejderne været ansat i næsten 20 år. Sidst i udsendelsen besøger vi Gråsten Landbrugsskole, hvor eleverne strømmer til. Selvom der er krise i landbruget, og det kan være meget svært for unge landmænd at låne penge, så er drømmen om egen gård drivkraften. Ekspedition Syd følger Simon Seidelin, som gerne vil realisere sin drøm.

Ekspedition Syd - Søvind

Ekspedition Syd er denne gang i Søvind ved Horsens. Ekspeditionsleder Finn Grahndin besøger den kendte krimiforfatter Jens Henrik Jensen, der bl.a. står bag succesen De Hængte Hunde. Vi møder også Birgitte Lystlund, der som et lyn fra en klar himmel en dag blev rørt af Jomfru Maria. Det ændrede hendes liv fuldstændig. Turen går også forbi en kvinde, der hver dag må kæmpe mod onde stemmer - og når hun har det skidt, ser store sorte edderkopper. Til sidst i udsendelsen tager vi ud på Vorsø, der ligger lige ud for landsbyen. Der bor kun to mennesker, tegneren og naturnørden Jens Gregersen og hans hustru. Men det er ikke nemt at bo på øen.

Ekspedition Syd - Hejnsvig

I 2013 tog ekspeditionsleder Finn Grahndin og fotograf Kristoffer Hauervig Frederiksen til Hejnsvig for at opleve byen og dens indbyggere. I Hejnsvig kan den nye sognepræst Jørgen Johansen forvandle vand til vin. Han er nemlig også tryllekunstner og bruger sit show til at forkynde biblen. Legetøjsbutikken i Hejnsvig er usædvanlig stor, og så har den sin helt egen historie. Vi tager på besøg. Hejnsvig er vilde med fodboldgolf og kan ikke alene præsentere en fantastisk flot bane, men også en verdensmester. Ekspedition Syd kridter skoene. Til sidst kigger vi indenfor på Pedersmindecentret, hvor mange af de ældre borgere i byen mødes. Til en kop kaffe, en snak og til masser af aktiviteter.

Ekspedition Syd - Outrup

På ekspedition til Outrup ved Varde besøger Ole Møller først speedwaybanen, hvor han møder Kristian og Jens Lund. Gymnasten Christoffer Søgaard viser, at det sagtens kan gå fremad, selvom det går baglæns. I Skrædderstuen hos Bualai og Kim Thomsen kører maskinerne for fulde tryk, og det sidste ekspeditions-besøg i Outrup handler om at coache mennesker, der har brug for hjælp. Ole Møller besøger coach Gitte Ulsø.

Ekspedition Syd - Felsted

Ekspedition Syd har været i Felsted og mødt nogle af byens borgere. Det første besøg var hos Ulla Nielsen, der i 36 år har haft skobutikken på byens hovedgade. Når kunderne træder ind hos Ullas Sko så er det som at træde ind i en anden verden. En verden, hvor der er sko fra gulv til loft i meget store mængder. Men selvom det kan se rodet ud, så er der styr på skoene, og Ulla er berømt for sin service. Felsted har også sin egen bokseklub hvor formanden er en kvinde. Tina Berndsen er tidligere dansk mester og slår stadig en proper næve. I dag fungerer hun dog kun som levende boksebold for klubbens unge boksere. Lene Wittrup Christensen startede for godt et halvt år siden sit eget lille firma der hedder Vild med Te. Ikke fordi hun er specielt vild med te, men fordi hun havde brug for at starte på en frisk. Den tidligere lægesekretær er delvis nedslidt og er nu på fleksjob i sit ”eget” firma. For et lille års tid siden stak byens købmand af i ly af natten og pludselig stod byen uden købmand. Men nu har en ny taget chancen og driver Spar-butikken videre. Og det går ikke stille for sig. Hans Henrik Karlson arrangerer Bierfest og spiller gerne op til dans i butikken. Kunstnernavnet er Hansi will nur von Hintenrein. Og det aktuelle hit hedder Bück Dich.

Ekspedition Syd - Brejning

Ekspedition Syd er kørt til Brejning i Vejle Kommune. Vi skal bl.a. besøge en familie, der har valgt at indrette sig på helt utraditionelt vis. De bor på en båd i Vejle Fjord og pendler fra båden til arbejde i deres havkajakker. Ekspeditionen ser også hvad eleverne bliver tilbudt på Brejning Efterskole, der har rødder i spejderbevægelsen. Ekspedition besøger også Lagix, der er to unge musikere fra Brejning. Musikduoen er ikke så kendt herhjemme, men i Mellemøsten er de et kæmpe hit. Flere arabiske tv-stationer og radioprogrammer er interesserede i interviews med duoen. Mange kender til gengæld Brejning for den gamle åndssvageanstalt. Udviklingshæmmede er en vigtig del af byens historie. Vi slutter Ekspedition Syd med nogle af byens udviklingshæmmede på aktivitetsdag. Det er både med lejrbål, bueskydning og andre sjove aktiviteter.

Ekspedition Syd - Hornsyld

Ekspeditionen i Hornsyld lægger ud med at besøge BGI Akademiet. Det er en efterskole med fokus på sport og idræt, og de har intet mindre end verdens største parkour-anlæg. Derefter går turen til Else Madsen. Hun og hendes mand, Ejnar, startede for mere end 50 år siden virksomheden Dan Hill Plast. Selvom Else Madsen i dag er 75 år gammel og har overdraget virksomheden til børnene, kommer hun stadig på arbejde hver dag. Hun har ingen planer om at gå på pension. Næste besøg går til en af de lokale købmænd. Han har nemlig en helt særlig medarbejder; Vanhai Ngoyin. Vanhai kom til Danmark tilbage i 80’erne som bådflytning, og fik job som flaskedreng hos den lokale købmand. I dag, 30 år efter, arbejder han stadig i den samme købmandsbutik. Og til sidst tager ekspeditionsholdet ned forbi den lokale kirke for at møde deres nye organist Vitalija Gurviciute. Vitalija kommer fra Litauen, men er opvokset i Sverige og så er hun klassisk solopianist, der spiller koncerter rundt omkring i Europa.

Ekspedition Syd - Sydals

Ekspeditionen i Sydals besøger bl.a Birgit Christensen. Hun er medlem af Sydalskoret, hvor hun har sunget i 30 år. Birgit siger selv, at hun håber, hun har arvet sin mors sangstemme. Hun sang stadig klart og tydeligt som 100 årig. Vi er også på besøg hos Sydals Traktorlaug. Her nyder en flok modne mænd at skrue og renovere deres dyrt indkøbte veterantraktorer. Erik Junker har med 15 traktorer den største samling, men han nøjes ikke med det. Nu er han også begyndt at samle på mejetærskere. Og så er ringridning nærmest en nationalsport på Als. Derfor skal vi høre lidt mere om ringridningens historie her op til sæsonstarten i maj måned. Finn Gunnersen er en af de mange, der bruger næsten samtlige weekender på at få ram på den lille ring, og træningen til sæsonen er allerede begyndt

Ekspedition Syd - Vamdrup

Kalle Timmermann blev ikke levnet mange chancer, da han åbnede værtshuset Pusterummet midt i det dengang meget kristne Vamdrup. Det er nu 40 år siden og Kalle og hans kunder lever stadig og har det efter sigende godt. Svend Erik Brodersen er journalist og har i over seks år udgivet Netavisen for Vamdrup by og omegn. Det har givet ham både venner og fjender. Og så kører han - her i stationsbyen - med store modeltog. Eleverne på Rådhusskolen i Vamdrup kommer fra hele Kolding Kommune. De har forskellige diagnoser og får til tider alternativ undervisning. For eksempel på hesteryg i Vamdrup Rideskole. Fly lander og letter i Koldingegnens Lufthavn ved Vamdrup. Vi er dog rykket indenfor for at møde Steffen Ostersen, der arbejder som flymekaniker i firmaet Airservice. Og ja selvfølgelig er han også vild med fly i fritiden!

Ekspedition Syd - Hornsyld 3:4

Ekspeditionen befinder sig i Hornsyld, og i dag slår de et smut forbi en af de lokale købmænd. Han har nemlig en helt særlig medarbejder, Vanhai Ngoyin. Vanhai kom til Danmark tilbage i 80'erne som bådflytning og fik job som flaskedreng hos den lokale købmand. I dag, 30 år efter, arbejder han stadig i den samme købmandsbutik.

Ekspedition Syd - Lunderskov

Ekspeditionen er på besøg i Lunderskov og starter med at besøge Napoleon. Det er en lille pony med meget stor personlighed. Den bor i Stald de Luxe i Lunderskov, hvor både de fir-benede og de to-benede har det godt. For det er ikke resultaterne, der er det vigtigste her. Men heste- og menneskevelfærd. Det andet besøg er hos landmand Simon Simonsen på Wissingsminde i Lunderskov har et godt tag på sine 250 køer. Ekspeditionen møder også Lennart Asbjørn, der er en mad-nørd, som han selv siger. Hans firma i Lunderskov mad til 80 pensionister hver dag året rundt. Og det sidste besøg er hos Nordship Yachts, der bygger store og dyre sejlbåde med et særligt kendetegn: En dæksalon, hvor sejlerne kan sidde og kigge ud over havet.

Ekspedition Syd - Skrydstrup

Ekspedition Syd går til Skrydstrup. Byen, der er mest kendt for sin flyvestation. Team Tordenjet er en gruppe tidligere ansatte på flyvestationen, der restaurerer gamle fly og vedligeholder HISA - flyvestationens historiske samling. Besøget i Skrydstrup går også til byens svæveflyklub og til den gamle Skrydstrup Ring. I dag er det Danmarks største udendørs gocart-bane.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com