18-årig fundet død i arresten i Esbjerg

En 18-årig mand blev tirsdag fundet død i arresten i Esbjerg. Politiet undersøger omstændighederne.

En ung varetægtsfængslet mand på 18 år blev tirsdag fundet død i forbindelse med morgenvækningen i arresten i Esbjerg.

Det oplyser vagtchef Erik Lindholdt, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

Den 18-årige blev mandag varetægtsfængslet ved byretten, hvor han blev sigtet for at have begået vold, røveri og indbrud i Tønder.

quote

Jeg kan bekræfte, at den 18-årige er fundet død og at de pårørende er underrettet.

Erik Lindholdt, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

Vagtchefen ønsker ikke at oplyse yderligere om sagen.

- Jeg kan bekræfte, at den 18-årige er fundet død og at de pårørende er underrettet, siger Erik Lindholdt til TV SYD.

Politiet har nu indledt en undersøgelse for at klarlægge omstændighederne ved mandens død. Han befandt sig i Kriminalforsorgens varetægt i arresten.