21-årig dømt til fængsel efter røveriforsøg

Manden havde netop afsonet en dom på 11 måneder, inden han en uge senere begik forsøg på røveri.

En 21-årig mand er i dag blevet dømt ét års fængsel ved Retten i Esbjerg. Han erkendte røveriforsøget, som han begik natten til fredag. 

Da ejeren af en restauration på Gl. Vardevej sammen med en kunde ville lukke restaurationen, blev de truet med en kniv af en ung mand i et forsøg på røveri. 

Det lykkedes de to at få kniven fra manden, som løb fra stedet. Få minutter senere blev han anholdt af en patrulje i Kronprinsensgade i Esbjerg. Samtidig gik Lego, en af politiets hunde, spor fra det sted, hvor røveriet fandt sted og frem til patruljen med gerningsmanden.

Det er kun en uge siden, han blev løsladt efter en dom på 11 måneder for røveri.