25-årig mand skal to år i fængsel for voldtægtsforsøg

En 25-årig mand fra skal to år i fængsel, efter at han ved Byretten i Esbjerg blev fundet skyldig i forsøg på voldtægt samt andet seksuelt forhold end samleje.

Der var tale om såkaldt kontaktvoldtægt, hvor gerningsmanden og den forurettede kendte hinanden i forvejen.
Dommen er blandt de første i Syd- og Sønderjyllands Politikreds, efter at et bredt flertal i Folketinget i 2016 skærpede straffene for voldtægter.

Krænkelsen fandt sted i en privat beboelse den 4. marts, hvor den 25-årige overfaldt en 24-årig kvinde med det formål at begå voldtægt. Det lykkedes dog kvinden at gøre så meget modstand, at manden måtte opgive.

Den 25-årige blev anholdt umiddelbart efter anmeldelsen og har været varetægtsfængslet frem til dommen.

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi havde nedlagt påstand om, at den 25-årige skulle idømmes mellem to år og to år og tre måneders fængsel. 

- Der er tale om en grov forbrydelse, og dommen afspejler, at straffene er blevet skærpet, siger anklagerfuldmægtig Annika Tranekjer i en pressemeddelelse fra  fra Syd- og Sønderjyllands Politi .