300 amerikanske strykers, biler og containere modtaget i Esbjerg inden stop i Polen

Hjemmeværnet, Forsvaret og politiet deltager i denne weekend i en større militær operation, hvor de i Esbjerg tager imod en amerikansk brigade, der skal videre til Polen.

NATO-skibet 'Honor' er netop ved at forlade Esbjerg Havn, hvor soldater fra Hjemmeværnet, Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet hele lørdagen har læsset amerikansk materiel af skibet. 

I alt er der tale om cirka 300 enheder, der tæller alt fra panservogne - såkaldte 'strykere' - til andre køretøjer og containere.

- Det har været en god, travl dag og en god, travl uge, siger chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland, Claus Klaris, der i løbet af ugen har haft 150 medarbejdere fra Hjemmeværnet på opgaven.

- Det er virkelig klimakset i min funktion som chef i hjemmeværnet. Når vi arbejder med en så stor opgave, så er det en stor fornøjelse at være med til det her rent fagligt, siger distriktschefen.

Opgaven er en del af de opgaver, som medlemslande af NATO skal kunne håndtere under navnet 'Host Nation Support', som består af alt fra sikkerhedsopgaver, akut sundhedsberedskab og praktiske forplejningsopgaver, til indkvartering med videre. 

Det er første gang i en lang årrække, at Danmark hjælper med en sådan opgave.

Amerikanerne skal have fragtet al materiellet til Polen, hvor det skal indgå i NATOs tilstedeværelse i Baltikum og Polen.

Fremskudt tilstedeværelse i Baltikum og Polen (eFP)

Formålet er at styrke alliancens afskrækkelses- og forsvarsprofil ved at demonstrere NATO-landenes alliancesolidaritet og viljen til at beskytte NATO’s befolkning og territorium.


Sikkerhedssituationen i Østersøområdet er præget af et mere aggressivt Rusland, der øger og opbygger sin militære tilstedeværelse i regionen. Dette betyder et højere spændingsniveau i vores nærområde, som påvirker vores tryghed og sikkerhed i Danmark. Dette skyldes bl.a. af Ruslands ulovlige annektering af Krim-halvøen, handlinger i Østukraine samt udviklingen i det generelt mere komplekse sikkerhedsbillede, som alliancen står overfor mod øst.


Det danske forsvar bidrager derfor til NATO’s fremskudte tilstedeværelse, enhanced Forward Presence (eFP), i Baltikum og Polen. Formålet er, at styrke alliancens afskrækkelses- og forsvarsprofil ved at demonstrere NATO-landenes alliancesolidaritet og viljen til at beskytte NATO’s befolkning og territorium. Ved at støtte vores baltiske og polske allierede gennem militær tilstedeværelse styrker vi samtidig vores egen tryghed og sikkerhed i Danmark.


Deltagende nationer

Canada, Tyskland, Storbritannien og USA er rammenationer for fire multinationale bataljoner i henholdsvis Estland, Letland, Litauen og Polen. Bataljonerne på hver ca. 1100 soldater er til stede på rotationsbasis med en defensiv karakter.


Stort set alle NATO-lande bidrager til den fremskudte tilstedeværelse, og udover Danmark bidrager Frankrig, Belgien og Island til den britiskledede bataljon i Estland. De danske soldater vil være en del af NATOs multinationale styrke på omkring 4000 soldater i Polen og de baltiske lande.


Det danske bidrag

Danmark udsendte i 2018 et bidrag med op til ca. 200 soldater til eFP i Estland, hvor styrken indgik i en britisk-ledet multinational bataljonskampgruppe i en periode på 12 måneder. Et tilsvarende bidrag blev den 6. januar 2020 udsendt til Estland. Bidraget, som indgår i den britiske bataljonskampgruppe i hele 2020 og har indstationeret stabsofficerer til relevante estiske og britiske hovedkvarterer, består af op til ca. 200 soldater i form af en enhed på kompagnistørrelse med nødvendige støttefunktioner. Det danske eFP-bidrag udsendes for hele 2020 og er opdelt i to hold, der her udsendes i et halvt år.


NATO’s fremskudte tilstedeværelse, enhanced Forward Presence (eFP), i Baltikum og Polen blev besluttet af stats- og regeringscheferne på NATO-topmødet i Warszawa i 2016. Grundlaget for udsendelsen af det danske bidrag er Folketingsbeslutning B 150, som blev vedtaget den 23. maj 2017 med bred opbakning i Folketinget.


Omfattende arbejde

Hjemmeværnets opgaver på Esbjerg Havn har været at koordinere opgaverne  mellem politi, told, veterinærer, logistikfirmaer, det amerikanske forsvar - listen er lang, fortæller Claus Klaris.  

- Vores opgave er todelt. Den ene er sikkerheden i samarbejde med politiet, og den anden og primære opgave er en omfattende koordinationsopgave, hvor vi har kontakten med alle, der er inde over modtagelsen, transporten og leverancen, siger han.

Det resterende arbejde i løbet af lørdagen går ud på at sikre de ting, der nu er kommet i havn. Søndag vil materiellet blive lastet på togvogne og i lastvogne for at blive transporteret til Tyskland, hvor de tyske myndigheder overtager opgaven. 

- Hvis tidsplanen holder, så er vi færdige onsdag, siger Claus Klaris.  

Claus Klaris beskriver opgaven som et 'klimaks' i sin rolle som chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland.
Claus Klaris beskriver opgaven som et 'klimaks' i sin rolle som chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland.
Foto: HJVFOTO.


Kan ikke ses

Skulle man få den idé at tage til Esbjerg Havn for at få øje på blandt andet panservognene, så bliver det uden gevinst, da alt materiellet står på den lukkede del af havnen.

Man skal heller ikke forvente, at transporten kommer til at blive synlig på de danske veje.

- Den almene dansker kommer nok ikke til at lægge mærke til noget. Der vil løbende være ting, der kører ud med jernbane eller lastvogne. Det kommer ikke til at være noget, der betyder noget trafikalt, forklarer distriktschefen