49-årig varetægtsfængslet efter trussel med kniv mod 15-årig

Fredag blev en tilsyneladende tilfældig 15-årig dreng truet med en kniv i Esbjerg af en 49-årig mand. Gerningsmanden er varetægtsfængslet i fire uger.

Klokken 18.39 fredag aften fik Syd- og Sønderjyllands Politi anmeldelse om en hændelse på gågaden i krydset Østergade og Nørregade i Esbjerg.

- Det er en tilsyneladende tilfældig 15-årig dreng, der er blevet truet med kniven af en 49-årig mand. Vi kender ikke noget til en eventuel relation, fortalte vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Strægaard, til TV SYD lørdag morgen.

quote

Det er en tilsyneladende tilfældig 15-årig dreng, der er blevet truet med kniv.

Søren Strægaard, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

Ved middagstid blev den 49-årige fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Esbjerg. Men der havde sagen allerede vokset sig større.

- På vej ind til afhøringen på politigården kom han med trusler mod kollegerne. Så nu bliver han også sigtet for at true tjenestemænd i funktion, forklarer vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Ole Aamann, til TV SYD lørdag middag.

Gerningsmanden er foreløbig varetægtsfængslet i fire uger.

Både gerningsmanden og drengen er fra Esbjerg.