82-årig mand død i trafikulykke

Af ukendte årsager kom den 82-årige bilist over i den modsatte vejbane. Han blev erklæret død på stedet.

Ulykken skete ved 13.45-tiden ved Øster Vedsted mellem Ribe og Hviding.

Her lørte den 82-årige bilist ind i en modkørende bil ført af en 45-årig mand.

En tredje bilist - en kvinde på 32 år blev også indblandet i ulykken.

Den 82-årige mand blev erklæret død på stedet, oplyser vagtchefen hos Syd- & Sønderjyllands Politi til dagens.dk.

Den 32-årige kvinde blev kørt på sygehuset med lettere kvæstelser, mens den 45-årige mand slap uskadt.

Den 82-årige mand havde sin samleverske med som passager - hun er indlagt med kvæstelser.