Boligblok i voldsom brand

En seks etagers boligblok på Skolebakken 66 i Esbjerg er ramt af en voldsom brand. Politiet oplyser, at branden tilsyneladende er opstået i en lejlighed i en af de nederste etager. Omkring 40 personer er evakueret fra den brændende boligblok.

Branden udvikler sort kraftig røg, der driver ind over Esbjerg og har tiltrukket mange nysgerrige i de nærmest liggende gader, som politiet har spærret af.

-Vi har været inde i alle lejligheder og sikret os, at der ikke var beboere i dem. Vi har indtil nu evakueret omkring 40 beboere. Hvor lang tid, dr vil gå med slukningsarbejdet er umulig at vurdere lige nu, siger vagtchef Michael Skaarup hos Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Branden blev opdaget omkring kl. 16.