Når Esbjergs borgmester torsdag står over for regeringens tre ghettorepræsentanter på Stengårdsvej, handler det om at gøre dem begribeligt, hvilke store udfordringer byen står over for, hvis den skal leve op til ghettoloven.
Nogle af elementerne i loven er meget firkantede og giver store udfordringer.
- Min mission i dag er at vise dem nogle konsekvenser fra virkelighedens verden. Vi skal i Esbjerg selvfølgelig leve op til ghettoloven, men nogle af elementerne i loven er meget firkantede og giver store udfordringer, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) til TV SYD umiddelbart før mødet.
Regeringens ghettorepræsentanter er på rundtur til alle landets ghettoområder, og torsdag er turen kommet til først Odense, dernæst Esbjerg.
Stengårdsvej er et af Danmarks 43 udsatte områder, og ifølge borgmester Jesper Frost Rasmussen er det mest presserende problem for Esbjerg at skulle leve op til kravet om, at hver daginstitution fra 2020 kun må optage 30 procent børn fra udsatte boligområder hvert år.
- Det vil i praksis betyde, at vi næsten kan sætte dato på, hvornår institutioner i området skal lukkes, mener Jesper Frost Rasmussen og tilføjer:
- Vi er i Esbjerg enige i målsætningen, men ikke helt enige i, at den kraftige begrænsning i daginstitutioner er det rigtige middel. Jeg vil gå efter en dispensation, som loven åbner mulighed for.
Lukke eller bygge nyt
Kommunens bekymring er, at børn fra Stengårdsvej slet ikke kommer i institution samtidig med, at ikke nok forældre uden for boligområdet vil anbringe deres børn i daginstitutionerne.
Der er seks daginstitutioner i Esbjerg, hvor de fleste nye børn kommer fra Stengårdsvej eller byens andet udsatte område, Hedelundgårdparken. Med de nye krav kan det i yderste konsekvens betyde, at kommunen er nødt til at lukke nogle af institutionerne for i stedet at bygge nye andre steder i byen.
- Hvis der er for langt til den nye institution, kommer børnene slet ikke, og så er vi jo lige vidt, forudser Jesper Frost Rasmussen, der også vil adressere kravet om, at andelen af familieboliger inden 2030 skal reduceres til 40 procent.
- Det er en voldsom udfordring at skulle reducere familieboliger fra 100 procent til 40 procent. Vi kan ikke bare vælte boligblokke, for det ændrer ikke på tallet 100, siger han.
Kommunen har mulighed for at omdanne familieboliger til ungdoms- eller ældreboliger. Eller omdanne dem til ejerlejligheder.
Problemet må ikke brede sig til andre steder
Om borgmesterens håb om at anskueliggøre konsekvenserne ude i virkelighedens verden bærer frugt, er nok for tidligt at sige allerede i dag.
Regeringens ghettorepræsentanter ankommer til Esbjerg efter at have besøgt Vollsmose i Odense, der også er på den hårde ghettoliste.
- Vi samler indtryk fra de forskellige kommuner, der har en fælles udfordring, som skal håndteres. Men deres situationer er forskellige, og derfor skal der forskellige greb til for at løse udfordringerne, siger Jørn Neergaard Larsen, der er den ene af ghettorepræsentanterne.
Han fortæller, at trioen tidligere også har besøgt udsatte områder i Aarhus, Aalborg, Høje Tåstrup, København og Kolding.
I Esbjerg samler de indtryk af Esbjergs udfordringer og lytter til kommunens bud på, hvordan udfordringerne kan løses uden at skabe nye problemer.
- Det er også en del af opgaven, at der ikke skabes nye ghettoområder andre steder i kommunen, siger Jørn Neergaard Larsen til TV SYD.
Regeringens tre repræsentanter
- Jørn Neergaard Larsen
Cand.jur, Københavns Universitet.
Administrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening fra 1996-2015 og beskæftigelsesminister 2015-2016.
- Bolette Christensen
Cand psyk. Københavns Universitet. Executive MBA Scandinavian International Management Institute.
Formand for Udenrigsministeriets Oplysningspulje, tidligere administrerende direktør for Børnefonden og tidligere direktør i Dansk Industri for blandt andet ledelsesudvikling.
- Bent Hansen
Cand.mag i samfundsfag og historie, Aarhus Universitet.
Tidligere amtsrådsformand, regionsrådsformand i Region Midtjylland og formand for Danske Regioner.
Kommunerne kan låne til nye institutioner
I maj besluttede et bredt flertal i Folketinget, at der skal være en bedre fordeling af børn i daginstitutionerne.
Regeringen indgik en aftale med Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om, at der højst må nyoptages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i alle daginstitutioner. Målet er “at udvikle det enkelte barns danske sprog, trivsel og generelle læringsparathed”.
Dagtilbudsloven ændres sådan, at hvis kommunerne for at kunne opfylde pasningsgarantien ønsker at tilbyde de børn, som ikke har bopæl i udsatte boligområder, en plads i et dagtilbud i et udsat boligområde, skal de også tilbyde en plads uden for et udsat boligområde.
Meningen er, at sammensætningen af børn i kommunens daginstitutioner i større omfang skal afspejle befolkningssammensætningen i kommunen.
Der bliver afsat 200 mio. kr. i alt til en låne- og ansøgningspulje til kommunerne i 2019 og 2020, og derudover er der 15 mio. kr. om året til administrative udgifter i kommunerne. De nye regler træder i kraft 1. januar 2020.
