Når montør Niels Husted fra Esbjerg går ind i sit supermarked, skal han - lige som alle os andre - træffe en række beslutninger om sine indkøb. Hvilke varer vælger han. Hvilke varer vælger han ikke.
Han får specielle briller på, der optager hans øjne. Efter hans indkøb kan man se, hvad han kiggede på. Så han meget på prisen? Så han mere på varens indhold?
Det kaldes eyetracking. 50 universitetsstuderende fra 10 forskellige nationaliteter er for tiden på kursus på Syddansk Universitet i Esbjerg. De vil lære om eyetracking af vidt forskellige grunde, fordi det kan bruges på mange forskellige måder. Især kommercielt. For med optagelserne kan producenterne forbedre deres vare, så de bliver endnu mere kundevenlige og lækre at se på. Men kan også være med til at gøre varen mere sikker. For eksempel i bilindustrien.
- Sidder for eksempel GPS'en rigtigt? Er den nem at aflæse? Sidder den forkert eller er den svær af aflæse, kan man risikere, at føreren skal bruge for meget tid på GPS'en fremfor at holde øjnene på vejen, siger Jacob Orquin, der er eneste danske forsker på kurset.
De øvrige er en tysker og to hollændere. Undervisningen forergår på engelsk.
Men eyetracking kan også bruges til andre ting. En af eleverne overvejer således at skrive en PhD om, hvordan politikere og andre beslutningstagere, aflæser de informationer, de vælger at tage deres beslutninger ud fra. Det kan han bruge eyetracking til.
Niels Husted, som TV SYD har bedt om at deltage i det lille eksperiment, kan godt se, at eyetracking er et fint redskab til at gøre det nemmere og bedre for kunderne, men også at det sikkert kan udnyttes til at få kunden til at købe mere end han ellers ville have gjort.
