Bundhold delte point i kamp med mange chancer

Esbjerg fB måtte tage til takke med 0-0 i bundbraget mod Silkeborg.

Der var store chancer i første halvleg til begge hold. Men bolden ville ikke ind bag stregen, da superligaens bundpropper Silkeborg og Esbjerg fB tørnede sammen tirsdag på Blue Water Arena.

Silkeborg lagde stærkt fra kaj med chancer til Robert Skov og Nicklas Helenius. Senere i halvlegen bankede Esbjerg på. Kevin Mensah sendte den forbi det lange hjørne, mens Mads Hvilsom ikke fik ordentlig fat i et indlæg fra Leon Jessen.

Sidst i halvlegen var der igen to chancer til Silkeborgs Robert Skov. Men holdende gik til pause uden scoringer.

quote

Vi giver dem for mange chancer, og var ikke på i de første 20-25 minutter

Victor Pálsson, midtbanespiller, Esbjerg fB

Efter pausen var kampen knap så rig på chancer. Dog blev det til en stor Esbjerg-chance efter omkring en times spil. Kevin Mensah lagde bolden ind over til Bjørn Paulsen, der skød mod mål efter et træk. Men Silkeborgs keeper Thomas Nørgaard fik blokeret skuddet på mållinien.

Efter kampen ligger Esbjerg fortsat lige over superligaens bundprop Silkeborg. Begge har syv points efter 10 kampe - og kun målscoren holder Esbjerg over Silkeborg.

- Vi giver dem for mange chancer, og var ikke på i de første 20-25 minutter, sagde Esbjerg fBs islandske midtbanespiller Victor Pálsson til efbtv efter kampen: