Butiks-chef reddede kundes liv

En butikschef blev i dag hædret af sine kolleger, fordi han var med til at redde en kundes liv i en LIDL-forretning i Esbjerg.

Butikschef i LIDL Peter Rønn trådte resolut til, da en kunde pludselig faldt om med hjerteproblemer i hans butik. Peter Rønn gav hjertemassage indtil ambulancen kom frem. Hjertemassagen var formentlig medvirkende til at den ældre mand overlevede.

Den kontante anerkendelse bestod i et gavekort på 1500 kroner.