Cathleen mistede armene, men overvandt stød på 60.000 volt

Cathleen Møller Nielsen kravlede som 10-årig op i en elmast og fik et enormt stød. Nu otte år senere er hun blevet student. På jernvilje og med god hjælp.

Hun kalder det selv ”stumpen”.

Det stykke af højre arm, hun stadig har tilbage. Venstre arm er helt væk. I baghovedet har hun et ar efter de 60.000 volt, der blæste igennem hende og ud af hendes hoved.

Det skete en novemberdag i 2010. Dengang var hun 10 år og boede lige i nærheden af transformerstationen på Lykkegårdsvej i Esbjerg.

En leg med en hoppebold førte til, at hun kravlede over hegnet og derefter op i en elmast. Pludselig gled hun og greb ud efter det nærmeste: En el-ledning.

- Men jeg husker det slet ikke. Det er noget, jeg har fået at vide, siger Cathleen Møller Nielsen til TV SYD.

Armene var brændt op

Den dramatiske hændelse sendte hende med helikopter til Rigshospitalets brandsårsafdeling. Her stod de to arme ikke til at redde. De var brændt op.

quote

Jeg var sur og arrig på alt og alle. På hele verden sådan set.

Cathleen Møller Nielsen

Hun lå i medicinsk koma i en måned. Fik ”drejet” hullet på siden af hovedet, så det kom til at sidde i baghovedet, hvor det er nemmere at skjule med hendes hår.

En meget svær tid for den unge 10-årige pige fulgte.

- Jeg var sur og arrig på alt og alle. På hele verden sådan set, siger hun.

SMS'er med tæerne

Men livet skulle omfavnes. Og det blev det. Med en fast vilje og med god hjælp.

Cathleen Møller Nielsen bed fra sig og bed tænderne sammen. Lærte at gøre det hele uden arme. Gik på Kulturskolen, hvor hun malede. Har været til svømning og ridning. Kan sms’e med tæerne.

Og nu har hun sat punktum for den svære periode. Med en studenterhue.

- Jeg er stolt – som alle andre studenter, siger hun.

quote

Jeg lærte hurtigt noget om livet. At det var svært, og at det var hårdt.

Cathleen Møller Nielsen

I de tre år, hun gik på Esbjerg Gymnasium, blev hun hjulpet på vej af Majbrit Josefsen, der var hendes forlængede arme. Når der skulle skrives noter, når bladene i bøgerne skulle vendes, når madpakken skulle hentes og pakkes ud.

- Vi fandt heldigvis en god samarbejdsform, så jeg næsten ikke skulle sige en sætning helt, før Majbrit fuldendte den, siger Cathleen Møller Nielsen.

Mere moden end vennerne

Nu er hun flyttet til Fyn sammen med sin mor. På vej til psykologistudiet på SDU i Odense, hvis hun kommer ind. Sammen med journalisten fra TV SYD står hun og kigger på elmasterne bag hegnet.

- Underligt. Men det er sidste gang, jeg kommer til at se det her, siger hun.

60.000 volt og ingen arme stoppede ikke Cathleen Møller Nielsen. Hun håber, at hun kan starte på psykologistudiet efter sommerferien.
60.000 volt og ingen arme stoppede ikke Cathleen Møller Nielsen. Hun håber, at hun kan starte på psykologistudiet efter sommerferien.
Foto: Finn Grahndin

Det er helt symbolsk, at hun nu flytter langt væk fra elmasterne på Lykkegårdsvej. Hun er kommet langt siden dengang. Og sikkert også længere end mange af sine kammerater.

- Jeg tror, at jeg er mere moden. Jeg lærte hurtigt noget om livet. At det var svært, og at det var hårdt. Noget, som de selvfølgelig også vil lære gennem livet, men jeg lærte det i en yngre alder, end de gjorde, siger hun.