Cille hjælper sine kammerater sikkert i skole - men det er ikke altid lige let

Cille Nielsen står ofte ved fodgængerovergangen nær sin skole for at hjælpe sine kammerater sikkert over vejen. Som medlem af skolepatruljen har hun været ude for at bliver overfuset af utålmodige bilister.

quote

Vi har prøvet, at kvinde stoppede og råbte efter os, at vi ikke havde ret til at står på vejen, og min veninde har oplevet en bilist, som kom kørende alt for hurtigt og ikke stoppede.

Cille Nielsen, 9. klasse og skolepatrulje, Spangsbjergskolen, Esbjerg 

Cille Nielsen går i 9. klasse på Spangsbjergskolen i Esbjerg. Mange morgener om ugen hjælper hun sine kammerater sikkert over vejen, men det er ikke altid lige let. Det er nemlig ikke, altid bilister respekterer skolepatruljens anvisninger.

- Vi har prøvet, at kvinde stoppede og råbte efter os, at vi ikke havde ret til at står på vejen, og min veninde har oplevet en bilist, som kom kørende alt for hurtigt og ikke stoppede, siger Cille Nielsen. 

Cille Nielsen (th) har haft et par ubehagelige episoder som skolepatrulje.
Cille Nielsen (th) har haft et par ubehagelige episoder som skolepatrulje.
Foto: John Melin

Landsdækkende kampagne

I denne uge er en landsdækkende kampagne skudt i gang af Rådet for Sikker Trafik og Lærerstandens Brandforsikring, som skal gøre bilister opmærksomme på, det er vigtigt at respektere skolepatruljernes arbejde. 

- Skolepatruljerne gør et kæmpe stykke arbejde for, at vores børn kan komme sikkert over vejen. Og selvom langt de fleste trafikanter opfører sig ordentligt, er der stadig nogen, der giver dem fingeren og moser sig frem og ikke respekterer deres arbejde, siger specialkonsulent Christian Østergaard, Syd og Sønderjyllands Politis Kriminalpræventive Sekretariat.

quote

Selvom langt de fleste trafikanter opfører sig ordentligt, er der stadig nogen, der giver dem fingeren og moser sig frem og ikke respekterer deres arbejde.

Christian Østergaard, specialkonsulent, Syd og Sønderjyllands Politis Kriminalpræventive Sekretariat

Under mottoet 'gi din skolepatrulje et kram' skal tiltaget dels minde trafikanterne om, at de skal vise hensyn til børn og skolepatruljerne, og at det er vigtigt, at man følger skolepatruljernes anvisninger, når man møder dem i trafikken. Dels får skolepatruljerne hjælp til at håndtere utålmodige trafikanter.

For at vise at politiet bakker om skolepatruljernes arbejde, står Syd- og Sønderjyllands Politi i disse dage ude ved skolerne, mens skolepatruljerne er på arbejde. 

Selvom der har været ubehagelige episoder, så er Cille Nielsen glad for sin tjans som skolepatrulje.

- Jeg synes, det er hyggeligt, også selvom jeg skal lidt tidligere op, men jeg står sammen med mine veninder, og så får vi en tur hvert år til Heide Park i Tyskland som tak for vores arbejde, siger Cille Nielsen. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Hjælp skolepatruljerne med at passe på de andre børn ved at:

  • Følge skolepatruljernes anvisninger
  • Sænke farten på skolevejene
  • Vær ekstra opmærksom på alle trafikanter på skolevejene
  • Giv et smil til skolepatruljerne – det fortjener de