DMI har varslet en ny storm i morgen lørdag. Med vindstød op til storm eller orkan.
Vær opmærksom på, at som stormene vender denne gang, tegner det til, at det kan give meget vand i vores fjorde, havne og kældre - og også andre lavtliggende steder.
Og så sker der jo heller ikke noget ved at lade batterierne op på computeren og mobilen og have en lommelygte eller stearinlys klar - hvis strømmen skulle gå, anbefaler politiet i Sydøstjylland.
Myndighederne gør sig klar til at håndtere stormen på sædvanlig vis, blandt andet ved at kalde ekstra mandskab ind lørdag.