De ældre har lært det

Mange ældre har lært tricket med at få vand nok når varmen sætter ind. Landsdelens sygehuse melder om færre indlagte med dehydreringer end tidligere år.

På Åhaven i Ribe har personalet også lært lektien og sørger for at de ældre får noget at drikke flere gange om dagen.

De får det i mindre portioner ad gangen for de kan ikke overskue at skulle drikke så store mængder på een gang.

- Det giver en masse renderi, men det gør vi gerne for at passe på de ældre og de kan lide det, siger SOSU-assistent, Merete Jensen.