Efter et tæt og dramatisk kamp i Odense Idrætshal er Team Esbjerg placeret på 8.-pladsen inden grundspillets to sidste kampe mod Skanderborg Håndbold 25. marts på udebane og Team Tvis Holstebro 30. marts i Blue Water Dokken.
De regerende danske mestre er afhængige af, at Odense og Silkeborg-Voel KFUM ikke får ret mange point i de to sidste spillerunder. De to konkurrenter mødes indbyrdes.
- I de tre seneste udekampe har vi tabt i de sidste minutter til Viborg, FC Midtjylland og nu Odense. Det er det mentale, der mangler, sagde en nedtrykt cheftræner, Lars Frederiksen, efter kampen til Team Esbjergs hjemmeside.