TV der bevæger dig

De studerende gider ikke læse i Esbjerg - selvom byen gerne vil lokke flere til

Antallet af nye studerende i Esbjerg - landets femtestørste studieby - falder fortsat trods byens ambitiøse planer om at tiltrække flere studerende. Det ærgrer byens borgmester.

Studieboligerne i Esbjerg Towers er et af initiativerne til at lokke flere studerende til Esbjerg.

Natten til tirsdag fik 5.832 studerende at vide, at de er optaget på en videregående uddannelse i Syd- og Sønderjylland. På landsplan er tallet 69.526 unge, der er blevet tilbudt en studieplads.

Det er seks procent flere studiepladser end sidste år og det højeste optag nogensinde.

Læs også Antallet af nye studerende falder i Esbjerg

Men den tendens har de ikke mærket noget til på uddannelsesstederne i Esbjerg.

Kun 1.496 har i år valgt at søge ind på en uddannelse i landets femtestørste by. Og det er det laveste antal i otte år. Trods byens ambitioner om det stik modsatte.

Optag af studerende i Esbjerg:

2010: 1335

2013: 1610

2015: 1687

2016: 1706

2017: 1610

2018: 1562

2019: 1548

2020: 1496

Se mere

- Vi havde håbet på en mindre fremgang, så jeg ærgrer mig over, at det ikke lykkedes, siger Esbjergs Venstreborgmester, Jesper Frost Rasmussen.

- 10.000 studerende var for ambitiøst

I 2015 vedtog politikerne en plan om, at Esbjerg i 2020 skulle have nået 10.000 studerende. Men trods drømme og mange initiativer, så er antallet af ansøgere til en uddannelse i vestkystbyen kun faldet. Ved studiestart i 2019 var der indskrevet i alt 5.700 studerende på byens uddannelsessteder. 

- Målet med 10.000 studerende i år, erkender vi, var for ambitiøst, men vi giver ikke op. Vi skal have mange flere studerende hertil – det er bydende nødvendigt, siger Jesper Frost Rasmussen.

Målet med 10.000 studerende i år, erkender vi, var for ambitiøst, men vi giver ikke op.

Jesper Frost Rasmussen, borgmester, Venstre, Esbjerg

Endnu større fokus 

I jagten på at gøre Esbjerg til en attraktiv studieby blev Education Esbjerg oprettet i januar 2020. Det er et sekretariat, der er lavet i samarbejde mellem kommunen og byens erhvervsliv, og som målrettet arbejder med at undersøge, hvad der skal til for, at Esbjerg får flere studerende til byen.

Læs også Her er uddannelserne i Syd- og Sønderjylland med flest optagede

I første omgang har kommunen, erhvervslivet og en række fonde smidt 16 millioner kroner i en pulje, som går til at drive sekretariatet, og borgmesteren har store forhåbninger til indsatsen.

- Vi har aldrig haft så målrettet et initiativ og så mange midler at arbejde med. Der sidder fire til fem personer i Education Esbjerg, der ikke laver andet end at arbejde med at optimere vores indsats med at få flere studerende hertil, forklarer Jesper Frost Rasmussen.

I Education Esbjerg skal bestyrelsen og medarbejderne nu indkredse, hvad vi skal satse på af studier her i landsdelen.

Jesper Frost Rasmussen, borgmester, Venstre, Esbjerg

Education Esbjerg arbejder med alle sider af et godt studieliv. Udover selve uddannelserne ser de også på, hvad der er af studiejobs og -miljøer, billige boliger, hvad kulturlivet kan byde de unge osv.

- I Education Esbjerg skal bestyrelsen og medarbejderne nu indkredse, hvad vi skal satse på af studier her i landsdelen. For eksempel er der stor efterspørgsel på jurister og folk med tekniske uddannelser, siger Jesper Frost Rasmussen.

Der skal flere penge til yderområderne

Han peger på, at Esbjerg ikke kan løse hele udfordringen selv. Regeringen har også et ansvar, når studiepladserne skal besættes væk fra de store studiemetropoler som Købehavn og Aarhus.

– Folketinget er nødt til også at komme med en pose penge, der kan sikre studiepladser andre steder end i de populære store byer. Det er dyrere for universiteterne at oprette satellituddannelser i Esbjerg og lignende steder, og den erkendelse er man nødt til også at have på Christiansborg, ellers er det ikke realistisk, at man ønsker at decentralisere uddannelsesstederne.

Derfor satser borgmesteren på, at der i de kommende finanslovsforhandlinger vil blive sat ekstra midler af til uddannelsessteder i yderområderne.

- Vi har brug for uddannelser målrettet landsdelene. For eksempel har vi hårdt brug for jurister her i området, men det koster 15 mio. kroner om året at drive en jurauddannelse i Esbjerg, og de penge skal staten være med til at finansiere, mener Jesper Frost Rasmussen.

Mest sete på tvsyd.dk