De undersøgte blodspor

Rigtig mange elever fra 5. klasserne i Esbjerg Kommune kom her til formiddag lidt tættere på videnskab og forskning. Bl.a. blev et mord og et gerningssted studeret med stor interesse af de fremmødte elever.

På University College Syddanmark var en masse forskellige uddannelsesinstitutioner og virksomheder mødt op til Forskningens Døgn for at fortælle, hvad de arbejder med.

Det er Uddannelses- og Forskningsministeriet som er initiativtager til Forskningens Døgn for at øge opmærksomheden for den forskning der foregår på både virksomheder og uddannelsessteder over hele landet.

Forskningens Døgn varer dog længere end 24 timer, man kan faktisk hele weekenden finde arrangementer for hele familien over det ganske land ved at følge linket ind til arrangørernes hjemmeside nederst på siden her.

Elsebeth Nebeling fortæller om Forskningens Døgn på University College Syddanmark i Esbjerg (Varighed 0'26 sekunder)