Den tiltalte i sexkrænker-sagen upåvirket

Upåvirket satte den tiltalte i sexkrænker-sagen fra Esbjerg sig i anklagestolen. Han har misbrugt både drenge og piger.

Tiltalen blev udvidet med sexmisbrug af endnu et barn, da retssagen mod den 40-årige mand og sexkrænker startede formiddags i Esbjerg.
 
Den 40-årige er nu også tiltalt for misbrug af en i dag 14-årig pige. Det oplyste statsadvokatassessor Linda Saugmann Christensen, da hun oplæste det tykke anklageskrift.

Sammen med sexmisbrug af otte andre piger og en dreng er manden nu også tiltalt for at have voldtaget den 14-årige pige i Holeby på Lolland i 2004.

Pigen skulle være voldtaget flere gange blandt andet analt. Den gang var pigen kun syv år.

Den spinkle mand trådte tilsyneladende totalt upåvirket ind i retssalen i hvid skjorte, blå jeans og hvide løbesko. Han bekræftede på dommerens spørgsmål stille sit navn og fødselsdato.

Manden har på forhånd nægtet sig skyldig i samtlige forhold