Chloridazon blev forbudt i Danmark i 1996. Det var en tilfældighed, at stoffet blev fundet i grundvandet, da det ikke var med på listen over det, som vandværkerne skal måle for. Fundet skete i forbindelse med, at Region Syddanmark skulle lokalisere en punktkildeforurening.
Nu afslører nye undersøgelser i grundvandsovervågningen alvorlige problemer med rester fra sprøjtemidlet Desphenyl-chloridazon i grundvandet landet over. Det fastslår GEUS i et nyt notat.
Desphenyl-chloridazon kom i sommer efter anmodning fra DANVA på analyseprogrammet over de midler, som vandværkerne skal måle for. Miljøstyrelsen har i samarbejde med GEUS siden udarbejdet dels en ekstraordinær screening i GRUMO-boringer, dels en opgørelse af fund i boringskontrollen. Er resultaterne fra boringskontrollen repræsentative, så vil der være omkring 500-600 boringer, der er ramt af Desphenyl-chloridazon over grænseværdien, og der er fundet overskridelser helt ned i 100 meters dybde.
DANVA, der er de danske vandværkers organisation, forudser, at drikkevand bliver dyrere, når vandværkerne skal sikre forbrugerne, at drikkevandet overholder grænseværdien. Nogle steder må små vandværker formentlig helt lukke.
- Danskerne ønsker ikke rester af sprøjtegift i deres drikkevand, og det bliver dyrt at sikre dem mod den massive forurening af Desphenyl-cloridazon i grundvandet. Alt tyder nemlig på, at vi står med den mest omfattende grundvandsforurening i Danmark nogensinde. De nyeste resultater viser, at problemet med sprøjtemidlet er landsdækkende, at flere hundrede vandværker er ramt og at forureningen ligger dybt i grundvandsmagasinerne, siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
Den massive forurening med sprøjtemidlet, der har været anvendt til dyrkning af bl.a. roer, kræver en stor og dyr indsats af vandværkerne for at sikre kundernes drikkevand.
Politikere vil hæve grænseværdi
Grænseværdien er fastsat ud fra et entydigt politisk krav om, at drikkevand ikke må indeholde forurenende stoffer, så danskerne til enhver tid har fuld tillid til at åbne for hanen.
Et bredt flertal i Folketinget aftalte i foråret en ny pesticidstrategi. DANVA har advaret kraftigt om, at den på flere områder kan komme til at blive en belastning for grundvandet. Det er samfundsøkonomisk en dårlig forretning at blive ved med at symptombehandle pesticidfund med afværgeboringer og ved at tage boringer ud af drift. Det er en bekostelig affære at etablere nye kildepladser, fremhæver DANVA.
- Politikerne bør derfor en gang for alle beslutte en beskyttelse af boringsnære områder med en national afgift, som man gjorde ved kortlægningen af sårbare indvindingsområder. Det vil både være en fordel for drikkevandet og de erhverv, der er udfordret af stram regulering i forbindelse med brugen af pesticider, siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
