Derfor er MDMA farligt

To piger på 15 og 16 år er lørdag morgen blevet indlagt på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Politiet mener, at pigerne kan have indtaget det livsfarlige stof MDMA.

To piger på 15 og 16 år er lørdag blevet indlagt på intensiv afdeling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg efter formentlig at have indtaget stoffet MDMA, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Der sker to dage efter, at en 15-årig dreng fra Haslev døde af skader, som han pådrog sig i forbindelse med indtagelse af MDMA 13 dage tidligere.

Christian Jørgensen, ledende oversygeplejerske på Fælles Akut Modtagelse, Sydvestjysk Sygehus.
Christian Jørgensen, ledende oversygeplejerske på Fælles Akut Modtagelse, Sydvestjysk Sygehus.

MDMA har en meget forskellig virkning fra person til person - og ofte ved hverken de unge, politiet eller læger og sygeplejersker præcist hvilket stof, der er indtaget.

quote

Først og fremmest handler det om at stabilisere patientens stilstand og sikre vejrtrækning og lignende. Symptomerne er vidt forskellige fra dyb bevidstløshed til hurtig og uregelmæssig hjerte-rytme.

 Christian Jørgensen, ledende oversygeplejerske, Fælles Akut Modtagelse, Sydvestjysk Sygehus 

- Når vi ikke kender stoffets karakter, sætter vi igang med en bred vifte af mulige behandlingsformer på baggrund af de symptomer, som patienter har. Først og fremmest handler det om at stabilisere patientens stilstand og sikre vejrtrækning og lignende, siger Christian Jørgensen, der er ledende oversygeplejerske på Fælles Akut Modtagelse, Sydvestjysk Sygehus til TV SYD, og fortsætter:

- Symptomerne er vidt forskellige fra dyb bevidstløshed til hurtig og uregel-mæssig hjerterytme.

Christian Jørgensen understreger, at han udtaler sig om den generelle behandling og ikke de to aktuelle tilfælde i Esbjerg.

- Forældre og unge har et fælles ansvar for at få en snak om, hvor farlige disse og andre stoffer er. Alle må løfte i flok. Ikke kun skoler, politi, SSP og sygehuse. Alle må tage ansvar og kæmpe for, at de unge holder sig væk fra de farlige stoffer, siger ledende oversygeplejerske Christian Jørgensen til TV SYD.  

MDMA

* MDMA er en kemisk forkortelse af det oprindelige aktive stof i ecstasy.
* Det kemiske navn på stoffet ecstasy er 3,4-metyléndioksymetamfetamin - MDMA.
* Ecstasy har mange forskellige navne: MDMA, E, Kix, Adam, Ultimate, Herbal ecstasy og Molly.
* Ecstasy blev fremstillet i 1914 i Tyskland som et slankemiddel, men det blev aldrig anvendt til det formål.
* Ecstasy bliver solgt som piller, der varierer meget i udseende.
* Ecstasy har en stimulerende og svagt hallucinogen virkning.
Kilder: Netstof.dksundhed.dk og netdoktor.dk