Dødsulykke på Mandø udløser dagbøder

Ejer af Mandø Event dømt for manglende tilsyn med køretøj. Da det væltede på en turisttur i sommer, mistede en fireårig dreng livet.

Ejeren af Mandø Event er idømt 20 dagbøder á 300 kroner efter en dødsulykke på Vadehavet den 7. august. Det skriver JydskeVestkysten. Tre hestevogne kørte ud i Vadehavet, men en af dem væltede, hvorved en fireårig spansk dreng kom i klemme under hestevognen og døde. 

Ejeren af Mandø Event blev dømt for ikke at have ført tilstrækkeligt tilsyn med proceduren for eftersyn af firmaets køretøjer. Undersøgelser har vist, at hestevognen knækkede, fordi et jernrør på den knækkede.

Også i sommeren 2010 skete en lignende dødsulykke på Mandø. Tre kvinder mistede livet, da en vogn, der var trukket af en traktor, væltede.