Dømt for vold mod sine sønner

Det kostede i går ved retten i Esbjerg en 53-årig familiefar fra Vejen to og et halvt års fængsel, skriver JydskeVestkysten.

Sønnerne er i dag mellem 13 og 19 år, men volden har stået på gennem det meste af drengenes opvækst.
Faderen erkender sig altså skyldig, men nægter dog trusler mod vidner og ægtefællen.

- Under sin forklaring erkendte han voldsepisoder, men ikke så omfattende som i anklageskriftet, hvor han er anklaget efter paragrafferne grov vold, ulovlig tvang og vold, siger anklager Henriette Baade til avisen.

Familiefaderen har anket dommen til landsretten.