Dronningen aflyser sommerbesøg i Esbjerg og på Fanø

På grund af coronakrisen aflyser dronning Margrethe det planlagte sommertogt til bl.a. Esbjerg og Fanø.

Dronningen skulle med Kongeskibet Dannebrog i sensommeren have besøgt Esbjerg den 1. september og Fanø den 2. september.

Kommunerne planlægger i samarbejde med Kongehuset at gennemføre besøgene i sensommeren 2021, oplyser kongehuset.

Dronningen skulle efter planen også have besøgt Thisted dagen før Esbjerg, men de planer er nu udskudt til næste år.

Kongehuset har allerede tidligere aflyst sommertogtet til Aarhus og Anholt, som skulle være fundet sted i juni.