Dronningen og 1050 til bispevielse i Ribe

Elof Westergaard bliver indsat i embedet som biskop i Ribe Stift. Dronning Margrethe og ca. 1050 andre overværer bispevielsen.

 
Elof Westergaard - inds\u00e6ttes i dag i sit embede.
Elof Westergaard - inds\u00e6ttes i dag i sit embede.
Foto: Tirpitz/Pressefoto

TV SYD er med den begivenheden, som betyder, at hele den indre by i Ribe er spærret af fra middag. I reportagen møder vi menighedsrådsformanden, kirketjeneren og cheforganisten om forberedelserne og forventninger.

Til bispevielsen vil der være biskopper fra ind- og udland.

Halvdelen af deltagerne vil i øvrigt være menighedsrådsmedlemmer fra stiftet, som strækker sig fra grænsen og næsten til Holstebro.

Efter bispevielsen er Esbjerg Kommune vært ved en reception på Ribe Katedralskole og i aften er der middag på Hotel Dagmar.

Ribe domkirke er i øvrigt lukket til bispevielsen, hvor der kun er adgang for indbudte. PET og politiet vil være til stede ? og gæster med store tasker må forvente, at de bliver undersøgt.

Bispevielsen begynder kl. 14. DR Kirken transmitterer den direkte på DR K.

Ribe Domkirke er viet til Vor Frue, eller Jomfru Maria.

Dens opførelse påbegyndtes ca. 1150 og var færdig 100 år senere i ca. 1250.

Den afløste en ældre stenkirke på samme sted.

Der er nyligt lige syd for Domkirken fundet kristne grave fra midten af 800-årene, så Ansgars kirke fra efter 860 lå formentlig også her. (Kilde: Ribe Stift)