Ebbevejen åbnes måske igen

Nu er det sandsynligt, at traktorkørslen på Mandø Ebbevej kan genoptages.

Siden slutningen af april har der været forbud mod at køre med turister på ebbevejen.

Forbuddet kom i kølvandet på ulykken sidste år, hvor tre pensionister mistede livet, da en traktorvogn væltede på Kore Sand ved Mandø.

De lokale har protesteret mod forbuddet, og nu er der lys forude.

Esbjerg kommune har nemlig besluttet at vedligeholde vejen på havbunden - og dermed skulle kørslen snart kunne genoptages.