EfB Ishockey er på vej ud af slutspillet

Vestjyderne tabte lørdag aften også den anden kvartfinale mod Herning - midtjydernes sejr lød på 3-1.

Kampen mindede i nærmest uhyggelig grad om den første semifinale torsdag aften i Herning - den individuelle klasse gjorde forskellen. Det skriver Jydske-Vestkysten.

Også lørdag aften kom EfB klart bedst fra start og foran 1-0. Simon Ferguson scorede midt i en første periode, som vestjyderne dominerede - men som midtjyderne vandt.

Sølle seks skud på mål havde gæsterne i de første 20 minutter, men det var nok til to mål. De to Herning-scoringer tog i nogen grad luften ud af EfB, og det hele sluttede reelt, da Oliver Björkstrand midt i tredje periode gjorde det til 3-1, skriver Jydske-Vestkysten.

Næste kvartfinale er tirsdag aften i Herning.