EfB må ikke tabe i aften

Skæbnekamp i Esbjerg i aften. EfB skal vinde for - måske - at redde sig i Superligaen.

Hvis Esbjerg taber i aften, spiller klubben næppe i Superligaen i næste sæson.

- Vi nærmer os i den grad lukketid i Superligaen, og selvom vi i de seneste kampe ikke har fået de ønskede point, så eksisterer muligheden for overlevelse stadig, siger Søren Poulsen, adm. direktør EfB Elite A/S.

- Det kræver lidt hjælp fra andre resultater, men vore direkte konkurrenter Randers FC og Lyngby har også svære opgaver, og derfor kan vi selv gøre meget til, at vi stadig lever, når den sidste spillerunde sættes i gang på søndag, siger Søren Poulsen.

Men det kræver altså, at EfB vinder aftenens kamp mod AC Horsens.