EfB-sponsorer kigger misundeligt på SønderjyskE's ejerskifte

I Esbjerg er der mange, der ønsker sig, at EfB kommer tilbage i lokale hænder, ligesom det er tilfældet for SønderjyskE - ikke mindst sponsorerne.

Mandag blev det meldt ud, at SønderjyskE er tilbage i lokale hænder efter 22 måneder med den amerikanske Platek-familie som ejere. 

Det forlød sig også på vestkysten, hvor EfB frustrationerne er store. Klubben er nemlig også amerikansk-ejet og er undervejs i det ejerskab rykket ned i 2. division.

quote

Det har været svært at være EfB-fan de sidste par år, så jeg tænkte "de har godt nok skudt papegøjen dernede"

Lars Kongsbak, EfB-sponsor

- Jeg tror i dag lige præcis i dag, at Der er mange i Esbjerg FB, der har tænkt "gid det var os", da de hørte, at SønderjyskE var hentet tilbage af nogle lokale forretningsfolk, sagde Morten Bruun mandag aften til TV SYD om ejerskiftet i Haderslev.

I Esbjerg har der længe verseret rygter om, at lokale erhvervsfolk undersøgte mulighederne for at købe klubben. Der er der flere sponsorer, der håber bliver til virkelighed.

- Der er rigtig mange, der smutter væk nu. Sådan har jeg det også lidt selv, siger Lars Kongsbak, der tandtekninger og EfB-sponsor.

Lars Kongsbak kigger med lang hals efter SønderjyskE, der netop er faldet tilbage i lokale hænder.
Lars Kongsbak kigger med lang hals efter SønderjyskE, der netop er faldet tilbage i lokale hænder.
Foto: Pia Thordsen, TV SYD

Fra Superliga til 2. division

I 2019 indtog EfB en tredjeplads i Superligaen. I 2022 er klubben placeret i 2. division.

Nedturen var allerede begyndt, da amerikanske investorer købte aktiemajoriteten i den vestjyske fodboldklub i foråret 2021.

Målet var, at klubben skulle rykke op i Superligaen igen og fejre 100-årsjubilæet i 2024 med et danmarksmesterskab.

Derfor var det med stor interesse, at Lars Kongsbak hørte nyheden om SøderjyskE's farvel til Platek.

- Det har været svært at være EfB-fan de sidste par år, så jeg tænkte "de har godt nok skudt papegøjen dernede", siger han.

Forstår frustrationen

Hos EfB forstår den administrerende direktør godt sponsorernes frustration.

- Vie r rigtig ærgerlige over, at vi skal starte i anden division. Men vi kan ikke gøre andet end at arbejde hurtigt for at rykke op , siger Jens Hammer Sørensen.

quote

Vi skal ud og kigge. Vi skal have en, to eller tre nye spillere og så ikke flere

Jens Hammer Sørensen, adm. direktør, EfB

Flere sponsorer, TV SYD har talt med, stiller sig tvivlende over for projektet, så længe der sidder amerikanske ejere ved roret.

-  Jeg tror ikke, de vidste noget om dansk fodbold, sådan oplever man det lidt. Men det kan simpelthen ikke passe, at danmarks femte største by skal have et hold i 2. division eller for den sags skyld i 1. division. Vi skal have et superligahold, siger Lars Kongsbak.

Administrerende direktør i EfB forstår sponsorernes frustrationer.
Administrerende direktør i EfB forstår sponsorernes frustrationer.
Foto: Pia Thordsen, TV SYD

Som sponsor og fan holder han godt øje med, hvad klubben gør på transfermarkedet i august, og ifølge EfB's administrerende direktør er der penge på kontoen til at købe spillere.

- Vi skal ud og kigge. Vi skal have en, to eller tre nye spillere og så ikke flere, siger Jens Hammer Sørensen


For nu kan Lars Kongsbak kun kigge 90 kilometer sydøst til klubben i Haderslev.

- Jeg holder virkelig øje med SønderjyskE. Hvis den plan lykkes, så kan det jo også være, at vi kan håbe, at det sker her i Esbjerg, siger Lars Kongsbak.