Elever på scenen med Tina Dickow

Sangerinden er i vælten for tiden. Hun er netop hjemvendt fra en længere koncertturné i USA, Canada og Storbritannien. I december blev Tina Dickow kåret til årets sangerinde både i SøndagsAvisen og i musikbladet Gaffa, og i dag gav hun koncert i Esbjerg.

En gruppe gymnasieelever fra Esbjerg fik i dag lov til at agere backingband for sangeren Tina Dickow. En af dem var så heldig ligefrem at låne en sang.

Koncerten foregik på Esbjerg Gymnasium, hvor hun optrådte med nogle af skolens musik-elever. Tina Dickow øvede med eleverne tirsdag formiddag den 26. januar og gav koncert for alle skolens elever lidt over middag.

Tre tidligere besøg

EG-bandet bestod af sangerinden Karen fra 3d, sangerinden Tine Iversen, 2a, trommeslager Sebastian, 2a, guitaristerne Laust og Rasmus, 2a, bassisten Benjamin, 3a og klaverbokseren Emil fra 3a.

Efter aftale med Tina Dickow fik Karen fra 3d lov til at synge "Love All Around" fra Dickows nye cd.

Tina Dickow har tre gange tidligere været på Esbjerg Gymnasium. Arrangementet i dag indgik projektet "Skolen som rum for oplevelser, æstetik og læring". Eleverne er med til at indrette og udsmykke skolen med nye møbler, info-skærme, spejle og plakatsøjler.