Emil Lyng hurtig klar efter knæ-skade

Kantspilleren Emil Lyng er sluppet billigere end frygtet fra den knæskade, han pådrog sig kort ind i anden halvleg af Europa League-kampen mellem Esbjerg fB og FC Salzburg torsdag aften.

En scanning og undersøgelse viser, at Emil Lyng har pådraget sig et kontusionstraume ? en lille skade på brusk og knogle ? i knæet, ligesom der er en mindre skade på de indvendige ledbånd. Lyng kan ifølge planen være på træningsbanen i løbet af en uges tid og muligvis være klar til efter landskamppausen.

Esbjerg fB?s spillertrup har fri i dag, og cheftræner Niels Frederiksen glæder sig over den gode nyhed, først og fremmest på Emil Lyngs, men også på holdets vegne.

- Med baggrund i den skadeshistorik, Emil kom til klubben med, og at han er på vej tilbage mod topniveauet, havde det været rigtig ærgerligt, hvis han igen skulle have været ude i en længere periode, siger Niels Frederiksen.