Energi og vilje bag Esbjerg-sejr

Esbjerg Energy sendte fredag aften Frederikshavn Whitehawks hjem fra Granly Hockey Arena med et 5-1 nederlag.

Man kan komme langt på viljen alene! Dette ofte brugte udsagn i sportsverdenen fulgte Esbjerg Energy til punkt og prikke i ogøret mod Frederikshavn.

Allerede fra kampens første minut lagde et veloplagt Esbjerg mandskab et godt tryk på gæsternes defensiv, og efter tre minutters spil gav det kampens første mål.

En flot holdpræstation af Esbjerg Energy, der med de tre point holdt kontakten med Aalborg Pirates og Frederikshavn Whitehawks på pladserne lige over Esbjerg Energy. Netop Aalborg Pirates er modstanderen når Granly Hockey Arena i morgen lægger is til næste duel.

 

Matchfakta:

Esbjerg Energy - Frederikshavn Whitehawks 5 - 1

1-0 Shawn Limpright (Hjulmand og Hersby)
2-0 Colin Vock (Gommesen og Binderup)
3-0 Niclas Andersen (Nielsen)
3-1 Morten Smedegaard (Frederiksen og Meyer)
4-1 Colin Vock (Gommesen)
5-1 Lance Monych (Vock)

Udvisninger: Esbjerg Energy: ingen
Frederikshavn Whitehawks: 1 X 2 min
Tilskuere: 702