Kørvel. Friske asparges. Dåseasparges. Fløde. Citron. Svære danske ord, der ikke umiddelbart ligger til de ukrainske kvinders tungemål. Og ingredienser i dagens lektion - dansk aspargessuppe.
Men de 38 kursister spidser ører, og øjnene står på stilke. For undervisningen foregår mest ved at faglærer Oline Werner simpelthen viser, hvad de skal gøre.
- Det er ikke uden besvær, men det går faktisk rigtigt godt, for kvinderne er meget motiverede for at lære, siger faglæreren.
Vi har et brandvarmt marked, hvor folk i branchen allerede nu efterspørger kvindernes arbejdskraft.
Brandvarmt
Det 10 uger lange kursus skal lære de ukrainske flygtninge om dansk køkkenkultur og det danske sprog. Meningen er, at de efter kurset skal have så meget viden, at de kan få arbejde indenfor hotel-, restaurations-, køkken og kantine og den brede servicebranche.
- Vi har et brandvarmt marked, hvor folk i branchen allerede nu efterspørger kvindernes arbejdskraft, så vi er ikke i tvivl om, at de nok skal få arbejde, siger udviklingschef på erhvervsskolen Rybners, Martin Svane.
De ukrainske kvinder i alderen 21 til plus 60 er vant til at lave mad. Derhjemme i køkkenet. Nu skal de lære om den mere professionelle tilgang i branchen.
Fra eksportarbejde til bagerjob
Blandt kursisterne finder vi Tetyana Kovalenko fra Kharkiv - for tiden Gørding, hvor hun bor med sin mor og to små børn. Hun er meget glad for at være med på kurset selv om den lærdom, hun her får, ligger langt væk fra hendes job i Ukraine.
- Jeg er eksportmanager og er mere vant til at sælge fødevarer til hele verdenen, siger hun.
Men hun er slet ikke afvisende - tværtimod - over udsigten til at arbejde i Danmark som ufaglært.
- Måske i et bageri. Jeg ved det ikke endnu, siger hun.
Sproget har spændt ben
Kursisterne må i store dele af undervisningen kaste sig ud i det svære danske sprog. For arbejdsgivere i branchen har tidligere udtrykt frustration over, at de meget gerne vil ansætte ukrainske medarbejdere, men har måttet opgive på grund af manglende sprogkundskaber.
- Det råder vi bod på nu med danskundervisning. Både i almindelig hverdagsdansk men også i det danske, der er knyttet specielt til branchen, siger Rybners udviklingschef, Martin Svane.
Vant til udlændinge
Kurset, der foregår på Rybners i Esbjerg, er sat i værk i samarbejde med kommunerne i området og AOF (sprogdelen). Desuden er brancheorganisationen HORESTA og fagforeningen 3F med i samarbejdet.
- I hotel- og restauranterhvervet har vi en lang historik med at integrere udlændinge, og samtidig mangler virksomhederne ansatte lige nu. Derfor ser vi det i HORESTA som oplagt, at vi tager initiativ til at løse denne problematik, siger brancheorganisationens direktør Kristian Nørgaard.
Efter kurset vil kvinderne kunne varetage job som for eksempel:
Ufaglært køkkenmedhjælper på hoteller og restaurationer
Ufaglært køkkenmedhjælper i kantiner og catering virksomheder
Medarbejder i fødevare virksomheder
Køkkenmedhjælper i daginstitutioner og på skoler
Medarbejder i kantiner