Esbjerg bliver vært for nationalt indsamlingsshow for første gang

Direktør for Musikhuset Esbjerg glæder sig over at kunne afholde Danmarks Indsamling 2022 som en del af stedets 25 års jubilæum.

Det nationale show, Danmarks Indsamlingen 2022, skal til det vestjyske. 

Tirsdag kunne Esbjerg Kommune og Musikhuset Esbjerg løfte sløret for værtskabet, der bliver det første af sin slags i byen.

For direktøren i Musikhuset Esbjerg falder det sammen med et andet stort højdepunkt:

- Jeg glæder mig rigtig meget til at kunne afholde arrangementet samme år, som Musikhuset Esbjerg har 25-årsjubilæum, siger direktør Torben Seldrup.

I 2022 ser rammerne for årets indsamling blandt andet sådan ud. Her ses hovedfoyeren i Musikhuset Esbjerg.
I 2022 ser rammerne for årets indsamling blandt andet sådan ud. Her ses hovedfoyeren i Musikhuset Esbjerg.
Foto: Musikhuset Esbjerg

Stort arrangement er første af sin slags

Det bliver første gang, at Musikhuset Esbjerg skal afholde et arrangement i den størrelse, og nu begynder arbejdet så småt med at samle byen om det kommende indsamlingsshow.

- Vi håber og tror, at en stor del af byen er interesserede i at være med til at skabe events og aktiviteter i byen op til ugens show, siger Torben Seldrup.

Danmarks Indsamling 2022 bliver afholdt d. 29. januar. Til det kommende show har indsamlingen fokus på at give en ny start for de børn, der har været hårdt ramt af konsekvenserne af covid-19.