Esbjerg fB tabte megastort i Århus

Kæmpenederlag på 6-2 ydmyger Esbjerg fB og fastlåser holdet i bunden af superligaen.

Esbjerg manifesterede sig mandag aften som et solidt bundhold i fodboldens Superliga, da holdet tabte med hele 6-2 til AGF på deres hjemmebane.

Træner Colin Todd sagde efter kampen, at hver spiller nu må kigge ind ad.

 

quote

- Er det mig, er det dig, er det holdet?

Colin Todd, cheftræner, Esbjerg fB

- Er det mig, er det dig, er det holdet, spurgte han retorisk efter kampen og tilføjede, at Esbjergs problemer med at vinde fodboldkampe går hele to sæsoner tilbage. 

Esbjerg fB tabte kæmpestort i mandagens Superligakamp mod AGF.
Esbjerg fB tabte kæmpestort i mandagens Superligakamp mod AGF.

Esbjerg var ellers foran med 2-1 ved anden halvlegs begyndelse, men tyndt forsvarsspil og et meget tændt AGF-hold betød, at Esbjerg efter pausen blev kørt helt og totalt over af århusianernes fem scoringer. 

 

Robin Söder scorede Esbjergs første mål, Mads Hvilsom scorede det andet, begge efter oplæg fra Anwer Mabil.   

Esbjerg er sidst i Alka Superligaen med blot otte point og en negativ målscore på 14-36. 

Esbjergs nye træner, Colin Todd, er kommet på en hård opgave med at genrejse Esbjerg fB.
Esbjergs nye træner, Colin Todd, er kommet på en hård opgave med at genrejse Esbjerg fB.