Esbjerg fB tager socialt ansvar

Esbjerg fB tager sit sociale ansvarligt og vil gøre en indsats for udsatte børn og unge.

Superligaklubben Esbjerg fB’s rolle irækker ud over at levere fodbold på topplan. Som en  højprofileret virksomhed ønsker klubben at bidrage til at skabe bedre vilkår i det samfund, der skaber grundlaget for at drive en professionel fodboldklub, og EfB vil tage et socialt ansvar over for blandt andre udsatte børn og unge.

Esbjerg fB har fastlagt en politik for Corporate Social Responsibility (CSR), som definerer klubbens rolle i forhold til fællesskabet i regionen og rummer konkrete initiativer til at tage et samfundsmæssigt og socialt ansvar.

Et af initiativerne er en billetpulje, der gør det muligt for institutioner og organisationer, som ønsker at give udsatte børn og unge gode oplevelser ved at se en fodboldkamp på Blue Water Arena, men ikke har økonomiske midler til det, at søge om gratis billetter.

- Som Sydvestjyllands mest omtalte virksomhed vil vi gerne give noget tilbage til samfundet og det lokalområde, vi udspringer fra. En række af vore medarbejdere, spillerne, er forbilleder og rollemodeller for unge mennesker, som vi gerne vil stimulere til at få en sund livsstil og dyrke sport og motion. Med den nye CSR-politik sætter vi ord på, at vi opfatter EfB som en vigtig del af fællesskabet, og at vi føler os forpligtet til at gå foran og vise det gode eksempel på en række områder, siger Esbjerg fB’s kommunikationsansvarlige, Rasmus Nejstgaard i en pressemeddelelse