Esbjerg Festuge skydes i gang

Esbjerg Festuge er en eksplosion af kulturelle tilbud med 135 arrangementer på en uge. Musikalsk spænder festugen fra kirkekoncerter over opera til pop, og "Made In Esbjerg"-konceptet giver plads til nyt og eksperimenterende musik.

Festugen skydes i gang i aften, og TV SYD ser nærmere på nogle af de lokale musikalske talenter, der skal spille til såvel "Made In Esbjerg" som på den store scene på Torvet.

Vi ser nærmere på forberedelserne til den store festuge på TV SYD+ kl. 15. Her sender vi en halv times direkte udsendelse, der bliver genudsendt kl. 19.55 og 22.35 - mød blandt andet bandet "Neverland - Michael Jackson Tribute", der er et 10-mand-orkester med oprindelse i Esbjerg.

I nyhederne kl. 19.30 ser vi nærmere på konceptet "Made In Esbjerg". Musikfestivalen startede for syv år siden med det formål af få mere fokus på ny esbjergensisk musik. Festivalen finder sted på Tobakken under festugen og er blevet en slags kuvøse for talenterne i Esbjerg.

Læs mere om Esbjerg Festuge og se programmet for ugen på www.esbjergfestuge.dk