Med varsel om kuling med vindstød op til stormstyrke langs den sydjyske vestkyst har Esbjerg Havn - og virksomhederne på området - taget sine forholdsregler. For den voldsomme vind giver også forhøjet vandstand.
I eftermiddag - i tidsrummet kl. 15.00 og 16.00 varsler DMI op til 2,65 meter over normal vandstand
På folks egen regning
Politiet patruljerer på området ved Esbjerg Havn. Som det er sædvane ved disse situationer, vil biler, der stadig holder der, blive fjernet. Det sker vel at mærke bilejerens egen regning.
Fanø-færge kan få problemer
Færgerne Menja og Fenja, der sejler mellem Esbjerg og Nordby, vil formentlig blive ramt af blæsten i eftermiddag. Det gælder især overførslen af bilen, der kan give problemer, oplyser terminalchefen på Fanø-færgen.