Esbjerg i direkte kamp med Silkeborg om at undgå superligaens sidsteplads

Tirsdag aften er Blue Water Arena rammen rammen om et vaskeægte bundopgør i superligaen, når Esbjerg fB tager imod Silkeborg IF.

Selvom Esbjerg fB fredag med 1-1 mod Randers FC fik point på kontoen for tredje hjemmekamp i træk, så tabte holdet terræn i bunden af superligaen.

De to nærmeste hold i tabellen, Sønderjyske og Silkeborg IF, vandt begge sæsonens første sejr. Esbjerg og Silkeborg har seks point, og en taber vil blive efterladt på ligaens sidsteplads.

-  Vi bevæger os i den rigtige retning og skal sikre os, at udviklingen fortsætter. I fodbold er der aldrig nemme kampe, og Silkeborg kommer med et boost fra at have vundet. Vi skal have tro på og tillid til hinanden, og som altid er vores vigtigste mål at vinde, siger Esbjergs cheftræner Colin Todd til klubbens hjemmeside.

Ligesom spillerne ærgrede han sig over, at en sejr over Randers FC fredag aften gled holdet af hænde, da modstanderne udlignede med et kvarters spilletid tilbage. Men tilbage står, at EfB på ny præsenterede sig i en bedre udgave end for blot få uger siden.

- Vi har været i vinderposition mod både SønderjyskE og Randers, og det skal vi formå at være i alle 90 minutter. . Mentalt har vi været igennem en hård periode, og der er tegn på noget positivt, som vi skal vise igen mod Silkeborg, siger Colin Todd.

Kampen fløjtes i gang kl. 19 og kan ses på TV 3 Sport 1.

Esbjergs islandske spiller Victor Pálsson går efter sejren, siger han til efbtv: