TV der bevæger dig

Esbjerg må undvære sin anfører indtil foråret

Esbjerg fBs anfører Jeppe Andersens knæskade er værre end forventet - og holder ham ude i mindste tre måneder.

Esbjerg anfører Jeppe Andersen, der her ses i kamp mod FC Midtjylland og Rafael van der Vaart er ude med knæskade i tre måneder. Foto: Frank Cilius, Scanpix 2016

Jeppe Andersen har været skadet nogle uger og fik onsdag foretaget en operation i sit venstre knæ på Aleris-Hamlet Hospitaler i Herning, hvor det viste sig, at skaden er værre end ventet.

- Jeppes bruskskade var af et omfang, som nødvendiggjorde en mikrofrakturering - boring 

Læs også Stor jubel hos Esbjerg-spillere efter forløsende sejr

 - Jeppes bruskskade var af et omfang, som nødvendiggjorde en mikrofrakturering - boring af små huller i knoglen - for at fremme helingen af knæet, og dermed bliver hans pause af noget længere varighed, end vi havde håbet, forklarer  Esbjergs fB’s fysioterapeut, Søren Møller Kristensen på klubbens hjemmeside.

 

Prognosen for Jeppe Andersen, der under operationen også fik skrabt noget af menisken, er nu på tre måneders pause. Dermed er han tvivlsom deltager på banen under EfB’s træningslejr i Alicante i Spanien i begyndelsen af februar.

 

Mere sport