Esbjerg slog Sønderjyske i sæsonens første lokalopgør

Esbjerg Energy slog til på de rigtige tidspunkter mod Sønderjyske i onsdagens lokalbrag i ishockey i SE Arena i Vojens og kunne tage hjem med en sejr på 3-2.

Starten på kampen var ganske livlig for begge mandskaber. Esbjerg bragte sig på få sekunder foran med to mål på først en friløber og lige efter et slagskud.

Sønderjyske fik dog reduceret til 1-2 inden første periodes slutning. I 2. periode var Esbjerg toneangivende og kom foran 3-1. Først med 11 minutter tilbage af kampen fik Sønderjyderne atter scoret til slutresultatet - en sejr til Esbjerg på 3-2.

Sønderjyske er efter nederlaget nummer tre med 24 point for 15 kampe, mens Esbjergs regerende mestre indtager 8.-pladsen med 21 points for 14 kampe. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.