Esbjerg stadig uden point

Efter nederlaget på 2-1 til Viborg fredag aften står det vestjyske hold stadig uden point efter tre kampe.

Fredag kæmpede Esbjerg fB og Viborg FF i deres tredje kamp i sæsonen. Det handlede for begge hold om at få sæsonens første point, for inden kampen lå begge hold sammen i bunden af superligaen uden point.

Point var der kun til hjemmeholdet i Viborg, der i starten af anden halvleg to gange sendte bolden i Esbjergs net med kun 4 minutters mellemrum. Første mål stod Jonas Kamper for assisteret af Oliver Thychosen. Den tidligere Vejle-spillr OliverThychosen stod selv for Viborgs andet mål lige efter assisteret af Jeroen Veldmate.

Efter 87 minutter lykkedes det Esbjergs Victor Palsson at score, men med et slutresultat på 2-1 til Viborg bliver Esbjerg liggende i bunden af ligaen uden point.