Esbjergs canadiere sikrede vigtig sejr

En tæt kamp endte med en vigtig sejr til Esbjerg Energy over Herning Bluefox i Metalligaen.

Over 2500 tilskuere trodsede fredagsunderholdningen og fandt vej til Kvik Hockey Arena fredag aften. Her blev de vidne til en tæt kamp mellem Metalligaens nummer tre og fire. En kamp som tredjepladsen fra Esbjerg Energy endte med at vinde.

Esbjerg Energy kom foran tidligt i første periode, da de kom på 0-1 ved canadiske Tyler Gron efter blot fire minutter, føringen varede dog kort, da Hernings Ulrik Linnet udlignede midt i første periode.

Herefter ventede en lang målløs periode, hvor begge hold forsøgte sig, uden de fik nogen gevinst. Den store gevinst kom dog i slutningen af tredje periode, da Tyler Grons forward-kollega Aaron Lee, ligeledes fra Canada, slog en retur i nettet til 1-2. Flere mål kom der ikke i kampen.

Esbjerg Energy øger dermed forspringet til Herning til fire point, inden de to hold igen mødes søndag. Denne gang i Granly Hockey Arena hvor Esbjerg har været stærke hele sæsonen.