Festival med kæmpe succes

Tilslutningen til Naturvidenskabsfestival på Esbjerg Gymnasium onsdag har været så stor, at 27 skoleklasser er blevet afvist

- Vi er mildt sagt forbavsede, siger rektor på Esbjerg Gymnasium Erling Petersson til TV SYD.

Sidste år var der 12 tilmeldte skoleklasser til arrangementet for kommunens 7.-klasser. I år har 50 tilmeldt sig.

- Der mangler i den grad kvalificeret arbejdskraft på science-området både lokalt i Esbjerg og på landsplan. Det gælder f.eks ingeniører. Læg dertil at skolechefen i kommunen har opfordret skolerne til at deltage, lyder rektorens forklaring på succesen.

Det var nær taget pippet fra skolen, der ikke var forberedt på så mange tilmeldinger. Den har da også måtte sige nej til hele 27 skoleklasser og ja til 23.

Gymnasiets 2.g-elever med naturvidenskab skal sammen med en række virksomheder og videregående uddannelser præsentere science på en sjov, legende og eksperimenterende måde for folkeskolernes 7. klasser.

Nordea Fonden støtter festivalen.