Fiddler fik mestrene på rette spor

Esbjerg Energy var bagud 2-0 i Gentofte, men i overtiden tog de sejren ved Tyler Fiddler.

For fjerde gang i denne sæson måtte Esbjerg ud i overtid, men for første gang i sæsonen trak Esbjerg Energy sig sejrrigt ud af overtiden.

Efter knap tre minutter af overtiden fik Esbjerg Energy ved Tyler Fiddler tilkendt et straffeslag, da han blev nedlagt.
Efter knap tre minutter af overtiden fik Esbjerg Energy ved Tyler Fiddler tilkendt et straffeslag, da han blev nedlagt.
Foto: Jan Korsgaard

Det lignede ellers ikke en sejr til Esbjerg Energy i Gentofte. Efter en målløs første periode, så kom Esbjerg bagud 2-0 lige over midtvejs i anden periode. Første fik finske Joonas Riekkinen pucken ind bag Esbjergs Nicolaj Henriksen, og siden var det Christian Foss, der fik scoret.

Fiddler rettede op på tingene

Kort før anden pause fik Tyler Fiddler dog scoret og rettet en smule op på tingene, da han rettede et skud fra David Lidström af til 2-1.

Brock Nixon gjorde det til 2-2 med små tretten minutter tilbage af kampen, og så måtte spillerne tager overtiden i brug for at finde en vinder.

Efter knap tre minutter af overtiden fik Esbjerg Energy ved Tyler Fiddler tilkendt et straffeslag, da han blev nedlagt. Han scorede selv til 3-2 og gav Esbjerg Energy to tiltrængte point i den tungere ende af Metalligaen.

Tyler Fiddler fik tilkendt et straffeslag i overtiden, og han scorede selv til 3-2 og sikrede Esbjerg Energy to tiltrængte point.
Tyler Fiddler fik tilkendt et straffeslag i overtiden, og han scorede selv til 3-2 og sikrede Esbjerg Energy to tiltrængte point.
Foto: Jan Korsgaard

Pointene sender Danmarksmesteren forbi Rødovre og op på en ottendeplads med få point op til Herning på syvendepladsen. Næste opgave for Esbjerg Energy er netop Rødovre.

Se flere billeder i billedhjulet øverst.