Flere uheld ramte morgentrafikken

Trafikken i Esbjerg og Sønderborg blev onsdag morgen ramt af uheld, der skabte kø.

I Esbjerg var det et uheld på Tjæreborgvej nær rundkørslen ved motorvejen, der skabte lang kø midt i den travle myldretid.

Politiet var hurtigt på uheldsstedet og ledte trafikken udenom - men der opstod hurtig en lang kø, som det tog tid at afvikle.

I Sønderborg var to biler impliceret i et uheld på Langbrogade. Her blev to personer kørt til behandling på sygehuset.

- Ingen kom alvorligt til skade ved de to uheld, som begge skete i tæt morgentrafik, siger vagtchef Ivan Gohr Jensen, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.