Flere veje er fortsat spærret ved Esbjerg efter nedbør
Fredagens kraftige regn påvirker stadig nogle veje ved Esbjerg. Her er flere veje nemlig fortsat spærret, nu tre dage efter uvejret.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på mediet X.
I opdateringen står der, at afspærringen ikke længere skyldes vand på vejene, men skriver, at det eksempelvis kan være grundet underminering.
Dermed kan nogle af afspærringerne skyldes ødelagte veje.
Politiet gør opmærksom på, at det både er farligt og strafbart at fjerne afspærringen.
Efter fredagens regn er der fortsat veje i Esbjerg Kommune, der er afspærret. Vejene er ikke nødvendigvis oversvømmet mere, men kan være afspærret pga underminering. At omgå eller fjerne afspærring er både farligt og strafbart. Vagtchefen. #politidk
— Syd- og Sønderjyllands Politi (@SjylPoliti) September 30, 2024
Nogle af afspærringerne giver også en del trafik på Varde Hovedvej ved Bramming. Det oplyser P4 Trafik ligeledes på mediet X.
Efter fredagens kraftige regnvejr, er enkelte veje forsat spærret ved Bramming. Det gælder blandt andet Størsbølvej og Ålbæk Møllevej, som begge er spærret ved Sneum Å. Tidshorisont ukendt. Vejspærringerne giver ekstra trafik på rute 11 Varde Hovedvej ved Bramming.#P4Trafik
— DR P4 Trafik Syddanmark (@P4TrafikSyd) September 30, 2024